Seniorer fejrer 80 års dag

Udgivet:21. oktober 2022, 12.00

Læsetid:1 minut

4 måneder siden

SENIORER Ikast Alders- og Invalideforening var det oprindelige navn, da en ny forening så dagens lys 23. oktober 1942.

Navnet holdt til 1977, hvor det kom til at hedde Ikast Pensionistforening.

Men i 2010 og 2011 var der meget snak og dialog om sammenlægning af de tre ældreforeninger i Danmark.

I Ikast var foreningen medlem af Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark, og fusionstankerne blev diskuteret ret så heftigt.

11. september 2012 var bestyrelsen til generalforsamling i Horsens ved Danske Pensionister, og her blev det vedtaget at lægge foreningerne sammen.

Det skete på en stiftende generalforsamling 18. juni 2012.

Nu skulle man blive enig om et navn, og her gik bølgerne højt. Navnet blev Danske Seniorer.

- Det faldt ikke i god jord hos alle, så der var en del foreninger, der meldte sig ud. Her i Ikast ændrede vi navn til Danske Seniorer Ikast i 2016. En del af årsagen til det var, at vi til foreningsmarkedet tit blev mødt med: Vi er ikke pensionister, og det med at være pensionist var et negativ ladet ord. Men i sportens verden er man senior som 35-årig, så her burde der være forståelse for navnet senior, siger den siddende formand for den jubilerende forening Asger Knudsen.

Den lokale seniorforeningen har valgt at festligholde deres jubilæum med en fest på Hotel Medi 22. oktober.