112

Tre indbrud i villaer på samme vej i Ikast

30. december 2021, 08.05

Foto: Martin Ballund

IKAST Politiet oplyser torsdag morgen, at der er indløbet anmeldelser om yderligere tre indbrud i forskellige villaer på Hyldgårdshaven i Ikast.

I alle tre tilfælde er fremgangsmåden den samme, hvor tyven er kommet ind ved at opbryde et vindue.

Det ene indbrud er sket i tidsrummet mellem tirsdag og onsdag, og der er endnu ikke overblik over eventuelle tyvekoster.

Det andet indbrud er begået på et tidspunkt mellem 23. og 29. december, og heller ikke her er der endnu et overblik over eventuelle tyvekoster.

Det tredje indbrud er sket på et tidspunkt mellem mandag og onsdag, og her er stjålet forskellige parfumer af mærkerne Happy, Lindbergh, Gucci og Calvin Klein.