112

Knivstikker i fængsel

En 34-årig mandlig knivstikker er nu blevet varetægtsfængslet efter en voldsom episode tirsdag på Udrejsecenter Kærshovedgård

10. september 2020, 07.18

Etn 34-årig mand er blevet varetægtsfængslet efter at have stukket en 57-årig mand med kniv. Senere på aftenen tirsdag udbrød der tumult igen, da en anden mand sparkede døre ind til de øvrige sovende beboeres værelser. Foto: Henrik Ole Jensen

KÆRSHOVEDGÅRD En 34-årig mandlig beboer på Udrejsecenter Kærshovedgård blev tirsdag anholdt og sigtet for grov vold. Anholdelsen fandt sted ved godt 19-tiden, hvor politiet havde fået anmeldelse om voldsom tumult på Kærshovedgård. Forinden var den 34-årige mand kommet op at toppes med en anden beboer på Udrejsecentret, en 57-årig mand. Uenigheden mundede ud i, at den 34-årige trak en kniv og stak den 57-årige i ryggen og ansigtet. Ifølge politiet var der dog ikke tale om livstruende læsioner. Onsdag blev manden fremstillet i grundlovsforhør, hvorefter han blev varetægtsfænglslet frem til 6. oktober. Den 34-årige har bedt om betænkningstid i forhold til at kære afgørelsen.