Ny suveræn sejr: Ikast-kvinderne tog næste storsejr

Bare tre dage efter premieresejren over Sønderjyske fulgte Ikast Håndbold op med sæsonens første udesejr. Også den kom i hus i overbevisende stil

Udgivet:05. september 2023, 20.29

Læsetid:1 minut

Ikast-kvinderne - fra venstre Trine Mortensen, Emma Friis, Line Mai Hougaard, Julie Scaglione, Amanda Loft Hansen og Sarah Iversen - kunne tirsdag aften juble over sæsonens anden storsejr i sæsonens anden ligakamp. Foto: Henrik Ole Jensen

Jørn Just Kristensen
Sportsredaktør
Jørn Just Kristensen
Sportsredaktør| +45 96 26 37 27 | jjk@herningfolkeblad.dk
Jeg har været sportsredaktør på Herning Folkeblad siden 2011. Det er mit job at lede og fordele arbejdet på sportsredaktionen, så vi får den bedst mulige dækning af egnens sportshold og sportsfolk på alle platforme. Du må altid gerne sende mig en mail med tips og input. Du bliver ikke den eneste :-)
Se flere artikler af Jørn Just Kristensen

HÅNDBOLD Ikast Håndbold har fået en perfekt start på sæsonen i Kvindeligaen. Efter lørdagens 10-målssejr over Sønderjyske hjemme i Ikast landede de midtjyske håndboldkvinder tirsdag aften sæsonens første udesejr i første forsøg. Og de sejrscifre blev endda større.

I Forum Horsens vandt Ikast med 37-25 efter pauseføring på 18-16.

Ikast-kvinderne var i teten fra begyndelsen og førte med fem mål, 18-13, kort før pausen. Men værterne fra Horsens fik med tre scoringer på stribe lukket lidt af hullet til halvtid.

Afstanden forblev på to mål indtil fem minutter inde i anden halvleg. Dér trak Ikast igen fra. Fire midtjyske mål i træk - tre af den nye profil Marketa Jerábková og ét af Trine Mortensen - gjorde det til 25-19.

Det var Horsens aldrig i nærheden af at rejse sig fra. Tværtimod voksede den midtjyske føring stille og roligt videre til den 12-målssejr, det endte med.

8 af de 37 midtjyske mål blev scoret i tomt net, da Horsens satsede flittigt på det såkaldte syv-mod-seks-spil.

Topscorer for Ikast blev venstrebacken Ingvild Bakkerud med 10 mål - tæt forfulgt af playmaker Marketa Jerábková med ni pletskud.

Med sejren er Ikast på andenpladsen i Kvindeligaen efter aftenens kampe. Odense fører ligaen på bedre målforskel.

Næste udfordring for Ikast-kvinderne bliver dog væsentligt vanskeligere. På lørdag får de danske DM-bronzevindere besøg af de regerende Champions League-mestre, norske Vipers Kristiansand.

Læs også
Ingen held i lodtrækningen: Ikast-kvinder møder mestrene Ingen held i lodtrækningen: Ikast-kvinder møder mestrene
Læs også
Ingen held i lodtrækningen: Ikast-kvinder møder mestrene