- Et oplagt sted at lære at klatre

Vandtårnet i Ikast fungerer i dag som museum og udkigspunkt, men nu har flere fra klatremiljøet fået øjnene op for, at vandtårnet er oplagt til klatrekurser og rappelling

3. oktober 2020, 13.27

Johanne Østergaard Lange i sit første forsøg ned ad vandtårne. En udpræget succesoplevelse, fortæller hun. Foto: Henrik Ole Jensen

IKAST Hun kigger lige op en sidste gang og rykker derefter i snoren, som med urokkelig styrke viser, at Johanne Østergaard Lange er spændt godt fast. Hun befinder sig i 20 meters højde på toppen af vandtårnet i Ikast. En tommel-op bliver givet ned mod landjorden, hvor Johanne Østergaards far, Per Østergaard, allerede står.

- Så er det nu, smiler hun.

Vandtårnet i Ikast fra 1948 har fået en ny funktion. Således bliver tårnet i øjeblikket brugt til at uddanne klatreinstruktører, og forrige weekend var det muligt for modige forsøgskaniner at kigge forbi til rappelle-tur, således de to kommende instruktører Niklas Birkkjær og Søren Blanke kunne træne som et led i deres klatre-instruktøruddannelse. Det hele blev faciliteret af Anker Buchholtz fra Team Nord Kurser, som blandt andet beskæftiger sig med uddannelse af klatreinstruktører.

En vildt sus

Johanne Østergaard Lange hænger ud over Ikast, mens hun med rolige bevægelser firer sig nedad vandtårnet.

- Det er vildt, råber hun ned, men det ser nu aldeles professionelt ud.

De to kommende instruktører, Niklas Birkkjær og Søren Blanke, sender også rosende ord ned mod Johanne Østergaard Lange. For Niklas Birkkjær fylder klatring en del. Til dagligt læser han til lærer i Silkeborg.

- Derudover er jeg tilknyttet FDF i Bording, hvor vi er begyndte at bruge klatring en del, så jeg vil gerne være bedre til det, fortæller den kommende instruktør.

Han tilføjer, at det er helt genialt at udnytte vandtårnet til et formål som rappelling.

- Det er da lidt vildt, at man bare skal have en nøgle, og så har man så gode faciliteter midt i Ikast, siger han.

En stolt far

Niklas Birkkjær bliver af afbrudt af et jubelbrøl nede fra foden af vandtårnet. Johanne Østergaard Lange er nu kommet ned og bliver omfavnet af sin far. Både far og datter er enige i, at det ikke bliver sidste gang, de prøver rappelling.

- Det er nok det der med at presse sig selv til at komme ud over kanten. Det kan man bruge i andre dele af hverdagen. Jeg er også begyndt at komme en del i klatreparker og lignende. Til dagligt sætter jeg solceller op, så jeg er vant til at klatre i højder, men jeg synes da bestemt, det er sejt, at Johanne kaster sig ud i det, og jeg synes også, at vandtårnet er oplagt til uddannelse, fortæller den stolte far.

Anderledes venindetur

Næste modige kvinde er 24-årige Simone Bay fra Silkeborg. Til dagligt læser hun på lærerseminariet med Niklas Birkkjær og er blevet fristet af udfordringen.

- Niklas fortalte om det her, og jeg må sige, at jeg syntes, det lød spændende. Så en veninde og jeg har taget turen til Ikast i dag, og det var mega sjovt. Det er første, men bestemt ikke min sidste gang, fortæller Simone Bay om den noget anderledes venindetur.

Oprindeligt var vandtårnet bygget som højdebeholder for byens vandforsyning, i 1989 blev det indrettet som museum, og nu er vandtårnet således også træningssted for klatreinstruktører og for de, der gerne vil have et ekstra sus.

Johanne Østergaard Lange sammen med kommende instruktør Niklas Birkkjær (i.m.) og Per Østergaard til højre. Foto: Henrik Ole Jensen
Per Østergaard med overskud til at smile. Han er vant til højder fra sit job, hvor han monterer solceller. Foto: Henrik Ole Jensen
Simone Bay kunne ikke lade en god udfordring gå forbi, så da hun hørte om muligheden for at rappelle ned ad vandtårnet, tog hun turen fra Silkeborg til Ikast. Foto: Henrik Ole Jensen
Cirka 20 mennesker var mødt op for at prøve en tur ned ad vandtårnet i smukt septembervejr. Foto: Henrik Ole Jensen