Ikast Kirke inviterer til pilgrimsvandring

Udgivet:20. juni 2022, 12.46

Læsetid:1 minut

Foto: Tom Laursen

TUR Søndag 19. juni byder Ikast Kirke både på friluftsgudstjeneste og pilgrimsvandring. Gudstjenesten foregår på Torvet i Ikast, og efter gudstjenesten kan man komme med på bus- og vandretur ud i sommerlandet. Bussen kører til Bølling Sø ved Engesvang, hvor der er arrangeret en pilgrimsvandring på syv kilometer på gode stier og skovveje. Undervejs gøres der holdt forskellige steder – blandt andet på stenaldermuseet i Stenholt Skov.

Sankt Patricks brynje

Temaet for vandringen er Sankt Patricks brynje. Sankt Patrick er Irlands skytshelgen og hyldes på irernes nationaldag 17. marts for at have kristnet øen.

Patrick tilskrives også en gammel bøn, som er tænkt som en slags værn mod verdens ondskab, og den bygger på Paulus’ ord om at iføre sig Guds rustning. Bønnen Sankt Patricks brynje bliver jævnligt brugt i forbindelse med kristen meditation.

Hvis man vil med på vandringen ved Bølling Sø, kører bussen fra Torvet i Ikast klokken 11.35 og vender tilbage omkring 17.30.