100-årig byder altid på kaffe og kringle

Gerda Overgaard fylder lørdag 6. november 100 år - og skal der være fest i familien, så skal der hjemmebag på bordet

6. november 2021, 06.26

100-årige Gerda Overgaard har bagt i hundredvis af gammeldags kringler og serverede også en til kaffen, da avisen var på besøg.Foto: Laila Kempel

IKAST Gerda Overgaard trisser adræt - som man nu kan som (næsten) 100-årig - rundt i sit eget lille hus i midten af Ikast.

Her har hun boet siden hun blev enke for 36 år siden, og dengang solgte landejendommen, som hun og ægtemanden havde drevet siden 1948. Det var i øvrigt også det år, at Gerda Overgaard sammen med ægtemanden Johan tegnede avisabonnement på Herning Folkeblad, som siden har fulgt den ældre dame i foreløbig 73 år.

Parret drev deres eget landbrug i Hestlund, så langt ude, at der i begyndelsen hverken var strøm eller vand. Men til gengæld både køer, grise og et par heste, eftersom den røde Buick-traktor først flyttede ind i 1959.

Gerda Overgaard har dækket op til kaffe ved spisebordet i stuen, hvor billeder af familiens mange generationer vidner om et langt liv med både op- og nedture.

Kringlen gør forskellen

Midt på bordet står kringlen, en god gammeldags og hjemmebagt en, lavet på gærdej med velsmagende fyld og drysset med perlesukker på toppen.

En kringle, der altid er på lager - også til uventede gæster. Den ligger nemlig i fryseren. En slags familieguld, der findes frem, hver gang der er fest. Til børn - og børnebørnenes højtidsdage som eksempelvis konfirmation, skal bedstemors kringle helst på bordet.

Hun er født ved Rødkærsbro og kom tidligt ud at tjene, og lærte at bestille noget. Det var dengang tyende på gårdene skulle kalde deres arbejdsgivere for fru og herre.

- Jeg var altid to år det samme sted. Det var ikke lige rart alle steder. Det værste sted blev jeg ikke sparet, selvom jeg faktisk brækkede anklen, fortæller Gerda Overgaard.

Hun hjalp til med at lægge fra på høloftet, da hun under en pause ville skynde sig ind i køkkenet for at se til gryderne på komfuret.

- Der var ingen stige, så jeg hoppede bare ned, og slog min ankel. Først dagen efter blev jeg tilset af en læge, fordi min fod hævede voldsomt op. Men hjem måtte jeg ikke komme, det var jo midt i den travleste tid, så de kunne ikke undvære mig, husker Gerda Overgaard.

Husholdning

Hendes liv på landet tog en drejning, da hun kom på husholdningsskole på Fyn. På grund af krigen blev det et lidt andet slags ophold, da tyskerne havde overtaget skolen, så eleverne i stedet måtte indkvarteres på et mosteri i nærheden.

Det forhindrede dog ikke eleverne i at knytte venskaber, og Gerda Overgaard blev gode venner med en navnesøster fra Ikast. Hun ville så gerne have »en søster« tæt på. Derfor fik Gerda en plads på Lægdsgaard og ja, endte med at blive forelsket og gift med veninden Gerdas bror Johan, og fik dermed også samme efternavn som veninden.

Parret boede det første års tid hos svigerfamilien på Overgaard - der har givet navn til Overgaardsvej i Ikast. Det nygifte par flyttede derefter ud på deres egen gård.

Her fik de tre børn, men oplevede også den store sorg at miste en datter ved en ulykke.

Siden er familien vokset. Gerda Overgaard har godt nok haft den store sorg at miste sin søn og et lille barnebarn, men glæder sig over, at have sin datter samt fire børnebørn og fire oldebørn.

Gerda Overgaard puklede på gården og passede både hus og børn samtidig med, at hun var en vigtig del af arbejdet i stalden og på marken.

Det frie byliv

Hendes mand var syg i mange år, så da hun flyttede til byen, var der pludselig både tid og energi i store mængder at bruge af.

- Det var en underlig fornemmelse kun at skulle tænke på mig selv. Jeg kunne helt selv bestemme, hvad jeg ville. Huset, jeg købte, trængte til en kærlig hånd, men da det blev efterår og vinter, begyndte jeg at komme i Dagcentret på Norgesgade. Jeg skulle jo have noget at give mig til, siger Gerda Overgaard.

Hun lærte at sy i læder, malede og havde pludselig tid til en masse kreative sysler. Efterhånden blev hun stedets kaffesøster, der sørgede for, at der var kaffe på kanden og som regel også nybagt kringle, som blev hevet varm ud af ovnen og lagt i cykelkurven, så den kunne serveres lun, når hun nåede frem til Dagcentret.

Under coronanedlukningen er Gerda Overgaard ifølge eget udsagn blevet »doven«.

- Det var en hård tid, når man bor alene. Min familie handlede ind for mig og stillede det på trappen. Og så talte jeg lidt med naboen over hækken. Men vaccinationen var hård ved mig, siger fødselaren, der har haft svært ved at komme til hægterne.

Hen over sommeren er energien ligesom vendt tilbage.

- Jeg har da stadig min have og mit hus at passe - og du skal jo forstå, at tingene jo tager fem gange så lang tid, som de gjorde engang, siger Gerda Overgaard.

Tre gange lårbensbrud

Hun har i sit lange liv været lidt omkring. En enkelt gang i Norge, et par ferieture til Harzen og et par gange på besøg hos søsteren i Canada. København har hun ikke besøgt, siden hun var på tur med skolen som 11-årig.

- Tror du, det ligner i dag, siger hun med et glimt i øjet.

Gerda Overgaard er lidt af et mirakel. Tre gange har hun brækket et lårben.

I det ene ben en enkelt gang, mens det andet ben er bukket under to gange. Det var formentlig metallet fra første brud, der havde siddet så længe, at det ikke længere kunne holde. Lægerne var en smule overraskede. De havde nemlig aldrig oplevet, at en borger havde levet så længe, at garantien på metallet udløb.

Hun er dog ikke sådan at kue.

Hun synger gerne en sang, sender en sms - ja, du læste rigtigt. Hun sender beskeder til familien fra mobiltelefonen, og har besluttet at fejre sin 100-års fødselsdag med noget så moderne som en brunch for indbudte gæster.

100-årige Gerda Overgaard elsker stadig sin have. Græsslåningen har hun hjælp til, men blomsterbedene passer hun stadig med stor entusiasme. Foto: Laila Kempel