Indbrud på Ørbækvej: Stjal elektronik og smykker

2. december 2021, 08.01

Foto: Henrik Ole Jensen

BRANDE Onsdag eftermiddag i tidsrummet mellem klokken 17.20 og 20.30 blev en villa på Ørbækvej i Brande udsat for et indbrud samt tyveri. Efterfølgende mangler ejeren både smykker og forskelligt elektronik. En eller flere ukendte gerningsmænd fik adgang via en terrassedør, men senere fandt ejeren af huset et huk boret i rammen ved et vindue. Det er samme fremgangsmåde, som politiet i den seneste tid har registreret i Nørre Snede og Brande, så muligvis kan det være de samme gerningsmænd, som huserer, lyder det fra politiet.