112

Fire fyre knuste bilrude

4. oktober 2021, 07.25

Foto: Martin Ballund

BRANDE Fredag aften klokken 23.25 hørte en kvinde med bopæl på Blichersvej i Brande lyden af glas, der blev smadret udenfor.

Kvinden kiggede ud af vinduet og over til naboens indkørsel, hvor hun så en VW Polo med smadret rude. Vidnet så også fire fyre løbe fra stedet, og hun ringede efterfølgende til politiet og anmeldte hærværket.