
Lodtrækning til Conference League: Disse hold kan FCM trække
På mandag trækker FCM sin modstander i Conference League. Flere spændende hold er i bowlen
Udgivet:10. december 2021, 08.31
Læsetid:1 minut
Paulinho og resten af FCM-holdet ved nu, hvilke hold der ligger i bowlen til lodtrækningen på mandag. Det europæiske eventyr fortsætter nemlig i Conference League til februar. Foto: Ritzau Scanpix
1 år siden
FODBOLD Det var en skuffelse for FC Midtjylland at gå glip af avancementet i Europa League. Men det europæiske eventyr er ikke slut endnu.
Med tredjepladsen i Europa League-gruppen er FCM sikret en plads i den såkaldte knockout-runde i den nyetablerede UEFA-turnering, der i sin fulde længde hedder UEFA Europa Conference League.
Knockout-runden er en slags 1/16-delsfinale, hvor de otte hold, der blev treere i Europa League-grupperne skal møde de otte toere fra Conference League-grupperne.
Vinderne går videre til ottendedelsfinalerne. Der venter de otte gruppevindere fra Conference League - heriblandet FC København - på dem.
Det ligger nu fast, at FC Midtjylland skal møde ét af disse hold:
Bodø/Glimt (Norge)
Maccabi Tel-Aviv (Israel)
PAOK (Grækenland)
Partizan Beograd (Serbien)
Qarabag (Aserbajdsjan)
Slavia Prag (Tjekkiet)
Vitesse Arnhem (Holland) eller Tottenham (England), der endnu ikke har færdigspillet deres gruppe.
Randers blev også toer i sin gruppe i Conference League, men to hold fra samme land kan ikke mødes.
Lodtrækningen foregår på mandag klokken 14.00 på UEFA’s hovedkvarter i Nyon, Schweiz.
Kampene spilles torsdag 17. februar og torsdag 24. februar.