Storåens reneste punkt: Renseanlægget i Ikast

Et intelligent system skal sikre kloakkernes kapacitet svarer til det aktuelle behov

31. juli 2020, 13.00

Når vandet forlader renseanlægget i Ikast, har det været igennem adskillige processer. Foto: Privatfoto

IKAST Der er ingen, som er interesseret i at have spildevand i kælderen eller oversvømmede haver. Desværre har en stigning i regnmængder de seneste årtier medført store udfordringer for vores kloaksystemer.

I Ikast-Brande Kommune har spildevandsselskabet fulgt udviklingen, og der arbejdes hele tiden på at udbedre kloakkerne og sørge for at bassinernes kapacitet svarer til behovet.

De store regnskyl eller skybrud, som de også kaldes, kan være svære at forudse og ikke mindst at håndtere i kloaksystemet. Sammen med den større tilflytning til byerne, har man oplevet et øget pres på rør, renseanlæg og vandbassiner.

Derfor arbejder Ikast-Brande Spildevand både med en intelligent styring af systemet af rør, pumper, bassiner osv. og der arbejdes med at separere regnvand fra spildevand, så man bedre kan styre belastningen på renseanlæggene.

- Hvis du spørger mig, så gør vi det rigtigt godt. Det reneste punkt i Storåen er herude ved vores renseanlæg, siger driftsleder på Ikast Renseanlæg Peter Møller Andersen. Han forklarer, at det rensede vand faktisk er renere end det vand, der siver igennem jorden.

System med to rør

Ikast-Brande Spildevand er kommet langt med at dele kloaksystemet op i to dele, så der er ét rørsystem til spildevand og ét rørsystem til regnvand. Når kloakken skal adskilles, er det blandt andet for at undgå, at det er spildevand, der løber over, når der kommer rigtigt meget vand ovenfra.

På den måde sparer vi både renseanlæggene for en masse kubikmeter vand og vi får mindre mængder vand, der skal pumpes rundt i systemet, fortæller Peter Møller Andersen.

Det er selvfølgelig et IT-system, der overvåger og styrer kloakkerne.

Det betyder, at man kan holde vandet tilbage i kloakrørene eller i bassiner indtil regnen er stilnet af, og der ikke er lige så meget tryk på anlægget. På den måde undgår man mange overløb.

Hvis man har fulgt med i dagspressen de seneste måneder er man sandsynligvis stødt på begrebet overløb et par gange. Når vores kloaksystem bliver overbelastet, bliver man nødt til at lukke vand ud, så det ikke løber over uhensigtsmæssige steder eller løber tilbage i forbrugernes systemer og pludselig kommer op igennem toilet eller afløb hjemme hos borgerne. Det kaldes overløb, når spildevandsselskaberne er nødsages til at lade et bassin løbe over.

- Det er ikke hensigtsmæssigt at have overløb, men det er desværre uundgåeligt, hvis man vil undgå de trælse situationer i folks hjem. Vi har altså sørget for en sikkerhedsventil i systemet, så vi minimerer skaderne ved ekstrem regn og overløb. Vi sørger for at lede vandet ud, der hvor det skader mindst i stedet for, at det løber ind i folks huse og haver, forklarer ingeniør ved Ikast-Brande Spildevand Kenn Lange.

Bassinet i Bording

I dag står der et stort bassin i Bording, der er en kæmpe hjælp for kloaksystemet og ikke mindst Bording Å.

- Tilbage i 2013 kom der nye krav fra EU om, at medlemslandene skulle sørge for en god miljøtilstand i deres vandmiljøer. I Ikast-Brande kommune var der især et behov for at se på kloaksystemet omkring Bording, Engesvang og Pårup og derfor besluttede man at opføre et stort opstuvningsbassin i Bording, fortæller Kenn Lange.

Den løsning aflaster samtidig trykket på Ikast Renseanlæg, da man med intelligent styring i dag kan tilbageholde vand i store mængder i Bording. Med det nye bassin bliver der hvert år renset 80.000 kubikmeter vand mere fordi der nu er en større kapacitet i hele kloaksystemet.

- Nu kan vi bringe vandet fra bassinet igennem renseanlægget, når regnen er overstået og der er plads. Vi bruger simpelthen den beton vi har bedre og udnytter kapaciteten i systemet. Og samtidig sparer vi altså Bording Å for store mængder vand, siger driftsleder på Ikast Renseanlæg Peter Møller Andersen.

I Isenvad får de nye friske rør. Siden 2015 har mange projekter og vejrenovationer haft fokus på at reducere overløb. For tiden bliver vejene i Isenvad gravet op og det er netop et projekt, der skal give færre overløb.

- I de gamle rør kan der opstå indsivning af grundvand og de uvedkommende vandmængder øger nogle steder antallet af overløb. Det er tilfældet i Isenvad og netop derfor vil man kunne se et direkte resultat af den gennemgribende renovering at kloakrørene under Hanningvej, forklarer ingeniør på projektet Kenn Lange.

Driftleder ved Ikast Renseanlæg, Peter Møller Andersen. Foto: Privatfoto