112

Gummihjulslæsser blev rippet

6. februar 2020, 07.44

Foto: Martin Ballund

IKAST Politiet har modtaget anmeldelse fra Kjærs Maskinstation & Entreprenør, der har adresse mellem Faster og Astrup ved Skjern.

Natten til onsdag havde firmaet en såkaldt gummihjulslæsser holdende på Vestergade i Ikast.

I den forbindelse så gerningsmænd deres snit til at fjerne en lang række effekter fra læsseren. Det drejer sig blandt andet om sidespejle, tag, samtaleanlæg, projektørlys og radio.

De stjålne sager har en samlet værdi af omkring 40.000 kroner.