FCM lægger afstand

Forspringet i toppen af Superligaen bliver større

2. marts 2020, 07.35

Ronnie Schwartz (nummer to fa højre) scorede sit første FCM-mål i sejren over Hobro. På mandag venter et opgør mod SønderjyskE. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FODBOLD Forårssæsonen i Superligaen er begyndt på bedste vis for FC Midtjylland. Holdet har selv vundet over Lyngby og Hobro med 2-0, og samtidig har de nærmeste konkurrenter i guldstriden, FC København, blot hentet et enkelt point efter et nederlag til Esbjerg og uafgjort mod Silkeborg.

I aften møder FCM hjemme på MCH Arena på mandag SønderjyskE. Sønderjyderne ligger aktuelt nummer 10 i tabellen og kommer ikke med i slutspillet. De må i stedet have fokus på spille sig længst muligt væk fra nedrykning.

Selv om FCM har haft resultaterne med sig i foråret, var forrige fredags sejr i Hobro ikke uheldig. Hjemmeholdet brændte store chancer på stribe, men mål af Andreas Dreyer og Ronnie Schwartz sikrede midtjysk sejr.

For den tidligere Silkeborg-spiller Ronnie Schwartz var der tale om den første scoring i FCM-trøjen.

- Sejren og holdet er altid det vigtigste, men personligt er det selvfølgelig også rart, at jeg viser mig frem. Jeg er jo hentet hertil for score mål, siger Ronnie Schwartz.

Han har chancen for at slutte sæsonen som topscorer i Superligaen. Han er blot fire mål fra at hente den nu tidligere Brøndby-spiller Kamil Wilczek, der har scoret 17 mål og altså ikke kommer til at forbedre det tal.

Næste chance for det bliver altså mod SønderjyskE, hvor der bliver gensyn med en række folk, der tidligere har været i FCM. Først og fremmest træner Glen Riddersholm. Med i truppen er angriberen Artem Dovbyk, der er ejet af FCM, men spiller på en lejeaftale i Haderslev. Endelig er også de tidligere FCM’ere Patrick Banggaard, Rilwan Hassan og Mads Albæk på holdkortet.

Der er kampstart på MCH Arena i aften klokken 19.00.