Lokale mink stadig i live: Minkavlere håber på ny løsning på aflivningsstrategien

Mens brancheforeningen, politikere og myndigheder forsøger at finde løsninger og nye aftaler for aflivninger, er minkene på tre lokale minkfarme, som er del af den første aflivningszone, stadig i live

4. november 2020, 11.00

Den røde container til aflivede mink er stadig tom hos Anita Kaag. Henden 21.000 mink er stadig i live, mens situationen er uoverskuelig for minkavleren selv. Foto: Jette Aaes

BORDING Minkavler Anita Kaag fik for godt fire uger siden at vide, at minkene på hendes farm nær Bording skulle aflives. Hendes 21.000 mink er raske, men ligger i sikkerhedszonen på 8,7 kilometer fra den minkfarm, som var den første med corona-smitte på Bording-egnen. Den farm fik med regeringens aflivningsstrategi betydning for i alt 14 minkfarme i området.

Men i løbet af de seneste uger har smitte blandt danske mink spredt sig som steppebrand til en række øvrige minkområder. Coronasmitte blandt mink begyndte i juni i Nordjylland og har nu spredt sig til Ringkøbing-området, sydpå til Varde og for nyligt også ramte Holstebro-egnen.

Ifølge de seneste tal, som konstant udvikler sig, skal der nu aflives mink på i alt 344 danske minkfarme. Af dem er mink på 101 farme aflivet, myndigheder og minkfarmere er i færd med aflivninger på 76 farme, mens aflivningen på 173 minkfarmere endnu ikke er gået i gang.

Blandt sidstnævnte befinder Anita Kaags farm sig. Her bliver minkene testet to gange om ugen, og der er endnu ingen tegn på sygdom.

- Mine mink er lige så livlige, som de plejer. Et tegn på corona er, at de mister ædeslysten, og at dødeligheden stiger. Det har vi på ingen måde oplevet, slår Anita Kaag fast.

Håber på aftale

Hendes mink er endnu ikke aflivet, fordi hun sammen med en række øvrige danske farmere befinder sig i et vacuum. Med de mange aflivninger savner myndighederne desuden ressourcer til at overvåge aflivningen, som det fremgår af aflivningsstrategien.

- Mine mink befinder sig i aflivningszonen, så de skal aflives, og jeg kommer ikke til at pelse i år. Det står fast. Men jeg er frustreret over, at der ikke ligger en samlet plan for aflivningerne i Danmark. Antallet af besætninger, der skal aflives, er nu så stort og vokser jo hele tiden, at der reelt set er fare for, om vi kan få nye avlsdyr, siger Anita Kaag.

På linje med en række øvrige minkavlere og brancheforeningen håber Anita Kaag, at der kan forhandles en aftale hjem med fødevarestyrelsen, sundhedsmyndighederne og fødevareminister Mogens Jensen (S), så de aflivningsdømte minkfarmere kan aflive høsten, det vil sige størsteparten af hendes besætning, som ellers skulle have været pelset om få dag, men samtidig få tilladelse til at beholde en gruppe avlsdyr for at sikre en bestand af danskavlede kvalitetsmink - og dermed en fremtid for branchen.

Tærer på nerverne

- At aflive så mange raske dyr er mega-ressourcespild og risikerer at udrydde det samlede dansk avlsarbejde. Det vil ødelægge hele industrien, siger Anita Kaag, der overtog farmen ved Bording efter sine forældre.

- Vi har avlet i 36 år her på farmen, og har opnået kvalitetsskind over gennemsnittet. Det er et levebrød og familiens livsværk. Hvis vi kunne få lov at bevare en gruppe raske avlsdyr, kan vi håndtere at overvåge og isolere den gruppe. På den måde får vi chancen for og udsigt til at kunne drive vores farm videre med en ny besætning, siger Anita Kaag.

Hun sætter nu sin lid til, at et aftalt møde i denne uge mellem brancheforeningen Danske Minkavlere, fødevareministeriet, fødevareminister Mogens Jensen og Statens Serum Institut bringer parterne tættere på at forhandle sig frem til en ny løsning for det særdeles pressede minkerhverv:

Lige nu har vi absolut ingen information fået om vores konkrete og personlige økonomiske udsigter. Hele situationen tærer på nerverne, siger den midtjyske minkavler.