Opmærksomme borgere hjalp politiet ved minibiljagt

Udgivet:23. januar 2020, 09.03

Læsetid:1 minut

Foto: Martin Ballund

3 år siden

HERNING-BLÅHØJ En mindre biljagt udspillede sig i går. Onsdag eftermiddag blev en bil spottet af en gruppe opmærksomme borgere ved Bauhaus i Herning. Her lykkedes det at videregive bilens registreringsnummer til politiet. Klokken 21.05 blev en bil uden lys bragt til standsning ved Blåhøj, efter at føreren af bilen - en Mercedes Vito - forsøgte at stikke af. Registreringsnummeret var identisk med det, som politiet tidligere havde fået oplyst fra Bauhaus i Herning.

- Det er rigtig godt, at vi har opmærksomme borgere. Det har været medvirkende til, at vi blev gjort bekendte med bilens registreringsnummer, siger Erik Kristensen fra lokalpolitiet i Herning.

I bilen befandt sig tre personer, som herefter blev anholdt. En 35-årig mand, en 40-årig mand samt en 42-årig mand - alle fra Rumænien. I bilen fandt poltiet blandt andet stjålet diesel.