Knælende atleter skaber dilemma for IOC før OL
Det kan blive en svær balancegang for IOC at åbne for politiske budskaber og demonstrationer ved OL, påpeger ekspert. DIF kan godt lide atleter, der ytrer sig.
Udgivet:14. juli 2020, 17.45
Læsetid:4 minutter
Med bøjede hoveder og hver sin handskeklædte hånd knyttet mod himlen demonstrerede de to sprintere Tommie Smith (i midten) og John Carlos (til højre) mod det amerikanske samfunds behandling af sorte borgere. Det skete under afspilningen af nationalmelodien ved OL i Mexico i 1968.
3 år siden
KØBENHAVN Knælende fodboldspillere, sortfarvede Formel 1-biler, knyttede næver.
Politiske budskaber fra sportsstjerner er eksploderet i kølvandet på den sorte amerikaner George Floyds død i politiets varetægt efter en brutal anholdelse i maj.
Atleter fra USA ønsker nu ret til at sende politiske budskaber ved OL i Tokyo næste år.
Det har fået Thomas Bach, præsident i Den Internationale Olympiske Komité (IOC), til at åbne op for, at der i fremtiden kan lempes på strikse regler, der forbyder demonstrationer og politiske budskaber.
IOC-bossen vil dog gerne have atleterne til selv at finde ud af, hvordan de kan udtrykke sig på en værdig måde, der ikke bryder med de olympiske værdier.
Jens Sejer Andersen, international direktør for organisationen Play the Game, der kæmper for gennemsigtighed i sport, mener, at IOC bør vågne op og følge med og tilpasse sig udviklingen.
- Først og fremmest er det vigtigt, at IOC tager bestik af den virkelighed, der er omkring dem og holder op med at opføre sig som om, at lige præcis de olympiske værdier er hævet over alt andet i verden.
- Det har været utroligt vanskeligt gennem tiderne for IOC at forholde sig til sociale bevægelser, siger Jens Sejer.
Han henviser til et af de mest ikoniske øjeblikke i OL-historien, da de amerikanske sprintere John Carlos og Tommie Smith hævede hver sin handskebeklædte sorte næve på medaljeskamlen i 1968.
Formålet var kampen mod racisme og at gøre omverden opmærksom på, hvordan USA behandlede sine sorte borgere.
En simpel og gennemslagskraftig demonstration, der fik atleterne hjemsendt i vanære.
Først et halvt århundrede senere anerkendte USA's Olympiske Komité, at det var en berettiget protest.
Og historien kan gentage sig nu.
- I USA har vi "take a knee"-bevægelsen og nu de seneste markeringer fra sorte sportsstjerner i anledning af Black Lives Matter. Der er jo ikke tale om enkelte individers behov for at profilere deres egoer.
- Der er tale om et utroligt dybtgående problem i det amerikanske samfund, som også berører mange af idrætsstjernerne selv, uanset om de er mangemillionærer, påpeger Jens Sejer.
Netop antidiskrimination er en værdi, hvor IOC har fast grund under fødderne og kan leve op til egne idealer, når det handler om ikke at diskriminere på baggrund af køn, race, etnicitet, politisk overbevisning eller nationalitet.
- Tiden er løbet uigenkaldeligt fra sloganet om, at man ikke skal blande sport og politik. Det har tiden altid været løbet fra.
- Men nu er der helt i toppen af den olympiske bevægelse en erkendelse af, at man ikke kan adskille tingene, siger Jens Sejer.
IOC har dog en udfordring. For kan man blande hvilket som helst politisk emne ind i sport? Og passer alle politiske ytringer til sportens store begivenheder?
- Det kan være et svært dilemma. For hvis de atleter, vi sympatiserer med, skal have lov til at ytre sig frit til OL og udnytte den kommunikationsplatform, så skal de udøvere, hvis synspunkter, vi ikke bryder os om, også have lov.
- Så skal vi ikke brokke os, når vi ser fascistiske hilsener i italiensk og kroatisk fodbold. Så kan vi også risikere, at autoritære stater presser deres atleter til nationalistiske tilkendegivelser.
- Det er et reelt dilemma. Derfor er man nødt til stadig at have nogle begrænsninger, siger han.
Et forslag fra Play The Game-direktøren kunne være at holde sig til værdierne i FN's menneskerettighedserklæring og det olympiske charter.
- Dilemmaer undgår vi ikke. Men den politiske virkelighed kan udvikle sig på en måde, så det er helt uholdbart for IOC at stå fast på en gammeldags fortolkning. Det vil være et sikkert nederlag for IOC, mener Jens Sejer.
Morten Mølholm, direktør i Danmarks Idrætsforbund (DIF), kan også godt lide, at atleter ytrer sig mere frit.
Men han advarer samtidig danske atleter om ikke at bryde regler, så de risikerer at blive sendt hjem.
- Vi er i DIF grundlæggende positivt indstillede over for, at atleter skal kunne ytre sig om hvad som helst. Vi ser faktisk det som forfriskende, at vores atleter forholder sig til det samfund, de er en del af.
- For os kan atleterne nærmest gøre alt. Vi må samtidig respektere, at der nogle gange er begrænsninger ved internationale begivenheder af frygt for arrangørernes side i forhold til, hvad det udvikler sig til.
- Der er det vores rolle at fortælle atleterne, at vi uanset vores holdning er nødt til at overholde reglerne, siger Mølholm.
Han kan dog godt forstå IOC's bekymring for, at det kan splitte mere end det kan samle lande, hvis der åbnes for meget op for politiske ytringer ved OL.
- IOC, som har en interesse i at holde OL som en stor samlende begivenhed for hele verden, er bange for, at der går mere politik end sport i den.
- Men IOC har sendt signaler om, at man har forståelse for, at atleter knæler i forbindelse med sportsbegivenheder for at markere modstand mod racisme.
- Dermed går IOC ind på den banehalvdel, der hedder, at der trods alt er nogle budskaber, der er mere almengyldige og universelle end andre, siger Mølholm.
OL afvikles fra 23. juli til 8. juli næste år.
/ritzau/