Straksdom til rumænsk kvinde

21-årig kvinde, der onsdag blev tilbageholdt hos Fakta i Ikast, skal afsone tre måneders fængel - og har fået indrejseforbud

8. november 2013, 07.08

Colourbox.

En 21-årig kvinde fra Rumænien blev torsdag ved Retten i Herning tildelt en straksdom på tre måneders fængsel.

Kvinden og en 18-årig rumænsk kvinde var onsdag eftermiddag blevet tilbageholdt hos Fakta i Ikast.

Her mistænkte personalet de to kvinder for at ville begå tyveri i butikken.

Da politiet nåede frem, kunne betjentene konstatere, at den 21-årige havde forbud mod at være i Danmark.

Overtrædelsen af rejseforbudet betød, at den 21-årige kvinde måtte en tur forbi retten. Her modtog hun en straksdom på tre måneders fængsel - og rumæneren blev sendt direkte til afsoning.

Desuden blev den 21-årige kvinde tildelt et nyt seksårigt rejseforbud mod at rejse ind i Danmark.