Bordingenser i Tokyo: Som at komme til svømmestævne i en spedalskheds-koloni

Kenneth Tollund Christensen har de seneste 11 år haft fast bopæl i Tokyo og havde glædet sig til at være en del af OL-fejringen

29. juli 2021, 12.27

Kenneth Tollund Christensen havde set frem til at være en del af hele OL-festen i Tokyo. Nu må han nøjes med tv-skærmen i sin lille etværelseslejlighed i den japanske hovedstad. Foto: Privatfoto

BORDING Han var heldig og havde sikret sig billetter til OL-semifinalen i herrehåndbold.

43-årige Kenneth Tollund Christensen havde glædet sig - ja faktisk var det et af sommerens store højdepunkter, at kunne få lov at sidde inde i en sportshal og forhåbentlig følge Mikkel Hansen og Landin-brødrene forsvare deres OL-guldmedalje fra Rio i 2016.

Men sådan gik det ikke for den tidligere bordingenser, der de seneste 11 år har haft fast adresse i den japanske hovedstad Tokyo.

Corona-udfordringerne har som bekendt betydet, at de japanske arrangører har besluttet, at der ingen tilskuere er til nogen af OL-konkurrencerne.

Softball og judo

Nu sidder Kenneth Tollund Christensen så tilbage i sin lille etværelseslejlighed i Tokyo og venter på at få refunderet sin ugyldige OL-billet, som han havde betalt 475 kroner for. Istedet må han nøjes med dækningen på tv-skærmen, hvor der formentlig ikke er mange håndboldreportager.

- Fokus er på de japanske sportsgrene. Jeg kommer til at se basketball, softball og judo, siger han med et ironisk tvist i stemmen, der tydeligt viser, at han hellere ville have oplevet lidt dansk håndboldpower på tætteste hold og fornemmelsen af at være en del af verdens største sportsbegivenhed, hvor millionbyen skulle have været fyldt med fest og stemmning.

- Vi lever i en nødtilstand. Nedlukningen op til OL-åbningen blev skærpet for en uges tid siden og varer helt frem til 22. august, hvor de mange OL-deltagere igen har forladt byen. Jeg kalder det: Som at komme til et svømmestævne i en spedalskheds-koloni, siger Kenneth Tollund Christensen, der helt tydeligt er skuffet over, at corona-pandemien trækker et sort slør hen over en ellers stor sportsbegivenhed.

Ingen fester

- Der er som sådan ingen lov, der forbyder mig at gå på gaden. Men der er jo ingen storskærme og ingen forsamlinger, hvor man kan opleve euforien. Godt nok er Tokyo fyldt med barer og døgnbutikker. Barerne skal lukke allerede klokken 20, men vil man have fat i alkohol, så er det som sådan ikke et problem. OL-deltagerne er også totalt isolerede i deres små landsbyer. De fragtes i busser ud til deres stadion og kommer slet ikke i kontakt med lokalbefolkningen, selvom jeg godt kan forstå, at de gerne vil ud og kigge på byen og landet. Japan er et eksotisk sted, men alt er skåret helt ind. Alle Tokyos indbyggere er opfordret til at blive hjemme og færdes så lidt som muligt i det offentlige rum, forklarer Kenneth Tollund Christensen fra den japanske hovedstad.

Helligdag

Fredag var i øvrigt en stor japansk helligdag - en sportsdag - som japanerne bruger til at komme ud af byen - ud på landet for at besøge familier og venner, og på trods af restriktionerne havde mange alligevel igoneret opfordringen til at begrænse aktiviteterne. Måske fordi de sidste år var mere lydhøre overfor myndighedernes anbefalinger.

- Der var i alt fald flere, der havde behov for at komme ud af byen end sidste år. Det har været en lang periode med mange restriktioner, erkender den tidligere midtjyde.

Tokyo er en by, der med sine otte-ni millioner indbyggere - uden forstæderne - er afhængig af den offentlige transport, hvor man i myldretiden står meget tæt.

Mundbind og 38 grader

- Japanerne har en tradition for at bruge mundbind, når de bruger den offentlige transport. Jeg tror, det bliver ved med at være sådan et stykke tid endnu. Hvis de er forkølede og ramt af allergi, har de ofte benyttet sig af mundbind. Nu er det et krav, og det er anstrengende at skulle dække sig til, når temperaturen er 38 grader, og luftfugtigheden er høj, siger Kenneth Tollund Christensen, som derfor har valgt at isolere sig gennem det seneste halvandet år.

- Jeg har ikke lyst til at stå der skulder ved skulder. Jeg har været i en boble med nogle få japanske og danske venner. Vi har begrænset vores fysiske samvær til en gang om måneden, for det føles ærligt talt ikke særlig rart at bruge hverken tog eller bus, siger han.

Rent arbejdsmæssigt har han været heldig at kunne blive hjemme i sin lejlighed og fortsat passe sit arbejde.

- Jeg skal blot have adgang til min computer og kan ligeså godt bruge den hjemmefra som fra kontoret, forklarer han.

Japansk talende

Kenneth Tollund Christensen har læst japansk i København og taler sproget.

Han har de seneste 11 år været ansat på den danske virksomhed Coloplasts afdeling i Japan og har opholdt sig i det asiatiske land i samlet 15 år.

- Jeg taler 70 procent af tiden japansk og 30 procent engelsk. Jeg er vild med mit danske sprog, men fordi jeg ikke bruger det, skal man lige tale sig varm for at komme tilbage til det. Jeg har også været væk så længe, at jeg oplever, at sproget udvikler sig. Der er danske ord, man ikke bruger mere og nye, der er dukket op, forklarer han.

OL i Tokyo har været et af de mål, han havde sat sig for at ville opleve og havde som sådan ikke faste planer om at vende hjem til Danmark.

Dansk jul

- Jeg når ikke rigtig i mål med OL, og hele coronanedlukningen har også gjort mig mere åben for på et tidspunkt at vende hjem til Danmark. Jeg skal gerne indrømme, at jeg gerne ville have været »hjemme« under coronaen. Jeg fornemmer, at I er kommet lettere igennem krisen. Jeg har ikke været hjemme siden julen 2019 og håber da at kunne fejre jul sammen med min familie i 2021 og bare opleve en brøkdel af det normale, siger Kenneth Tollund Christensen, der i øvrigt kan fortælle, at de japanske myndigheder melder om stigende smittetal siden OL-deltagerne begyndte at myldre ind i sidste uge.

- Smitten er stigende og koncentrerer sig om Tokyo. De seneste tal jeg hørte var 2000 smittede, mens det på landsplan er omkring 6000, siger den tidligere bordingenser til.