
Aktiviteter på Vester Palsgaard Skovmuseum
Æblemost og roelygter til gæsterne
Udgivet:09. oktober 2019, 14.01
Læsetid:1 minut
Der er lagt op til nogle hyggelige dage for hele familien på skovmuseet. Foto: Privatfoto
4 år siden
Hampen Efterårsferien byder på hyggelige oplevelser for hele familien på Vester Palsgaard Skovmuseum.
Museet åbner dørene til dejlige efterårsdage med æblemosteri, roelygte-værksted, papirdekoration og smedning.
Det sker onsdag 16. og torsdag 17. oktober.
Efteråret har altid været tiden til at høste, bruge og gemme årets frugt.
På museet har man fundet den gamle mostpresser frem, så gæsterne kan få presset saft af deres egne æbler.
Medbring æbler og flasker - dog højst to bæreposer per familie, så der er tid og plads til alle, lyder opfordringen fra museet.
At skære roelygter er en anden gammel dansk efterårstradition, og man brugte roelygterne til at skræmme folk med i den mørke tid. Med kyndig hjælp fra museets frivillige kan man fabrikere sin egen uhyggelige roelygte.
Det er også muligt at lave og dekorere sit eget flotte efterårspapir, og museets smed viser, hvordan jern under smedning skifter form.