112

Ukrudtsafbrænding gik galt: Politiet opfordrer til at passe ekstra meget på i tørken

Udgivet:15. august 2022, 09.11

Læsetid:1 minut

Foto: Flemming Hansen

IKAST Søndag eftermiddag var en 35-årig mand fra Ikast i færd med at fjerne ukrudt med en ukrudtsbrænder på en adresse på Eli Christensens Vej i Ikast. Ifølge politiet gik der ild i nogle brædder ved udehuset, men flammerne kom hurtigt under kontrol. Ifølge sekretariatsleder ved lokalpolitiet i Herning Bent Smedegaard er det vigtigt at passe ekstra meget på, når det er så tørt.

- Man skal godt nok være forsigtig med at bruge ukrudtsbrændere i den her tid. Den pågældende mand blev sigtet for uforsvarlig brug af en ukrudtsbrænder og fik også en bøde, fortæller Bent Smedegaard.