Tidligere missionær: Tabte sit hjerte til Thailand

Peder Jørgensen er tidligere missionær i Thailand og har bragt sin eksotiske fortid ind i et almindeligt parcelhus i Isenvad

Udgivet:01. januar 2023, 10.07

Læsetid:6 minutter

Det gamle sværd har Peder Jørgensen købt på en auktion i Thailand. Han har søgt og fået våbentilladelse til at have det hængende på væggen. Foto: Laila Kempel

Laila Kempel
Journalist| lak@ikastavis.dk

1 måned siden

ISENVAD Et par betonstøbte elefanter tager imod ved fordøren og er et varsel om, at der bag murene i et ganske almindeligt parcelhus i Isenvad venter en sand oplevelse af Østens mystik.

Peder Jørgensen, der i dag er en ældre herre på 87 år, har nemlig en mangeårig fortid som missionær i Thailand - eller Siam, som han også ynder at kalde sit andet hjemland; det blev riget kaldt fra 1782 til 1939.

Han taler og skriver flydende thai, og alene det er en kuriositet. Det thailandske sprog siges at være et af de sværeste at lære, men Peder Jørgensen trækker blot på skuldrene og konstaterer, at det var han jo nødt til at lære, hvis han ville begå sig hos de almindelige thaier.

Hans afdøde hustru, Ruth Jørgensen, var uddannet jordemoder. Hun talte og skrev ligeledes sproget og var efter parrets tilbagekomst til fædrelandet en eftertragtet tolk i blandt andet de danske retssale.

Det thailandske alfabet er lige så udfordrende som det talte sprog. Hvert enkelt bogstav ligner i sig selv et kunstværk med snirkler og snoninger, og så er der 44 at vælge imellem til et sprog, der er bygget op om toner. Det er ikke ligegyldigt, om tonen er normal, høj, lav, stigende eller faldende, for betydningen er forskellig.

Peder Jørgensen kan det hele, altså både tale, læse og skrive thai, og så har han tabt sit hjerte til det sydasiatiske folk, som han efter sine mange år i landet i den grad har fået under huden.

Beundring

Peder Jørgensen begyndte tidligt at beundre thailænderne for deres nedarvede håndværk, der var en naturlig del af deres hverdag og dagligdag.

- Det var ikke, fordi de var kunstnere; det var bare en del af deres hverdag at gøre noget ud af deres redskaber. Jeg kunne og kan ikke lade være med at beundre det, siger Peder Jørgensen, mens han viser rundt i sit lille parcelhus, der er stopfyldt med thailandske antikviteter og kunsthåndværk.

Nogle er almindelige hverdagsting, der på grund af forskellene mellem Danmark og Thailand er interessante, men ikke har nogen egentlig økonomisk værdi. Til gengæld er de fyldt med dejlige minder og fortællinger om de mange år under fjerne himmelstrøg.

Andre ting i huset er dyre og interessante antikviteter, som ville få et auktionshus til at juble over udsigten til at skulle sælge dem.

Museumsgenstande

Faktisk er samlingen unik og så omfattende, at den er interessant for Moesgaard Museum.

- De har allerede fået en masse af mine ting, og de får også flere, fortæller Peder Jørgensen.

På Moesgaard er hans thai-samling en del af de store etnografiske samlinger med over 50.000 effekter

Peder Jørgensens børn er ikke interesserede i hans unikke samlinger, og derfor er han rigtig glad for, at en stor del af effekterne kan forblive samlet på det østjyske museum og på en måde intakt.

Mange af effekterne i Peder Jørgensens hjem bærer små hvide »prismærker«. Selvom mærkerne er forsynet med tal, er det ikke, fordi han har glemt at pille prismærket af eller har sat tingene til salg. Numrene på sedlerne er derimod de numre, Moesgaard Museum har registreret de enkelte dele med.

Museums-eksperterne har nemlig brugt flere dage på at gennemgå samlingen, der fylder hele huset.

De mange effekter er blevet nøje vurderet og kategoriseret.

1400 effekter er nummereret og bliver doneret til museet, den dag Peder Jørgensen ikke er mere.

Det kan lyde af meget og mange dele, men er slet ikke ikke i nærheden af, hvad der gemmer sig i stuen, i køkkenet - ja, selv på badeværelset står småbitte metal-lodder, der i sin tid er blevet brugt til at veje både betelnødder og opium i de nordlige provinser i Thailand.

Østasiatisk Kompagni

- Danmark har et nært forhold til Thailand, blandt andet på grund af ØK (Østasiatisk Kompagni, red.). Jeg har lige haft lånt en del ting ud til museet i Svendborg i forbindelse med en jubilæumsudstilling med titlen »Arven efter ØK«, fortæller Peder Jørgensen.

For ham er samlingen et udtryk for hans interesse for Thailand.

- Jeg er en stor beundrer af landet, og derfor er det vigtigere for mig, at mine samlinger bliver bevaret samlet i magasin, end at jeg sælger dem og får det omsat til penge, siger han.

Peder Jørgensen har blandt andet effekter, som han håber kan være interessante for tekstilmuseet.

- Det er ret imponerende, hvordan Thailand i generationer har kunnet fremstille de smukkeste silkestoffer med helt lavpraktiske og simple metoder. I dag kræver det jo både computere og fine programmer, når der skal produceres metervarer, konstaterer Peder Jørgensen.

Han er også meget optaget og betaget af thailandsk sølvarbejde.

- Jeg finder det virkelig delikat. Thaierne er i det hele taget et dejligt folk, der bærer på en ældgammel kultur og historie, siger Peder Jørgensen.

Betelsaks

Han mindes også, hvordan han tilbage i 2012 kunne opklare et mysterium for Folkebladet. En læser havde sendt et billede af en mystisk genstand, som, Peder Jørgensen kunne fortælle, var en betelsaks.

Specielt i de nordlige provinser er det en del af kulturen at tygge betelnødder. De hårde nødder klippes i mindre stykker og tygges. Betel er let euforisrende, men giver også et ganske karakteristisk aftryk på brugerne: Deres tænder bliver sorte og nedbrydes, og betelnøddens røde farve er også let genkendelig.

- Selvom nogle måske ikke synes, sorte tænder er pæne, må jeg bare sige, at jeg elskede at komme rundt i landsbyerne og blive mødt af venlige og betelnøds-tyggende kvinder, siger Peder Jørgensen.

Han kan i det hele taget godt lide at omgive sig med sine store samlinger. Dels handler det om, at han er blevet optaget af den fremmede, men spændende kultur, dels knytter der sig helt specielle historier til mange af tingene.

Peder Jørgensen husker ganske tydeligt, hvordan han har købt enkeltdele i fjerntliggende landsbyer eller aktivt har været inde at byde på effekterne på auktioner.

Det har også betydet, at han har været nødt til at indhente våbentilladelse. I samlingen er der både skydevåben og blankvåben i form af store kunstnerisk udsmykkede sabler fra kolonitiden.

Men det behøver slet ikke være så eventyrligt - for i skærende kontrast står en række vandkarafler, skabt af thailandske håndværkere, på en hylde helt oppe under loftet i stuen.

- De er bare dygtige pottemagere og har så mange måder at håndtere en klump ler på. Det bliver til smukke og unikke ting, siger Peder Jørgensen.

Skabe, skuffer, udstillingsmontre og vægge er fyldt med thailandsk kunst og kulturhistorie, og den imponerende bogsamling - ja, nærmest et bibliotek - siger det hele. Bøgerne står hylde op og hylde ned - på dansk, engelsk og thai - og fortæller historien om en mands engagement og interesse for et land langt borte.

Et stort dyretrofæ fra Thailand. Dyret er dog ikke skudt af Peder Jørgensen, som har købt trofæet på en auktion. Foto: Laila Kempel
Små lodder, beregnet til at veje betel og opium, findes i flere forskellige versioner og udgaver i Peder Jørgensens store thai-samling. Foto: Laila Kempel
Peder Jørgensen har også en stor samling af helt almindelige hverdagsting som vandkrukkerne her, der er sat til pynt under loftet i stuen. Foto: Laila Kempel
Peder Jørgensen har efter sine mange år i Sydøstasien en stor for­kærlighed for thailandsk sølv­arbejde. Foto: Laila Kempel