Bøde for at flygte

21. april 2020, 04.04

Den nye retsbygning er fin, men det er dens omgivelser ikke. På Haraldsgade ligger grus-parkeringspladsen hen med huller, og det gamle røde kantinehus står tomt og forladt. På retsbygningens nabogrund mod øst har maskinerne kørt jorden op, men der er ingen aktuelle byggeplaner og bevoksningen breder sig nu vildt. Fotos der illustrerer de triste naboer.

ejstrupholm Man må ikke sådan gå og løbe fra politiet. Det må en 19-årig mandlig bilist sande efter at have været en tur forbi retten i Herning.

Her blev han idømt 70 dages fængsel, der blev gjort betinget, og hertil kommer en tillægsbøde på 12.500 kroner.

Baggrunden er en situation fra 15. juni, hvor den unge mand blev standset, da han i sin personbil kom kørende ad Givevej nær Give. Uheldigvis for ham befandt en politipatrulje sig samme sted på samme tid, og betjentene standsede den 19-årige.

Han blev kort efter anholdt, sigtet for spirituskørsel. Da han skulle ind i patruljevognen for at bringe ham til en læge, så der kunne tages en blodprøve, lykkedes det ham at vriste sig fri og tage flugten.

Han blev dog anholdt på et senere tidspunkt, og sagen fik altså et retsligt efterspil, hvor den 19-årige blev idømt både betinget fængsel samt en bøde.