Skovbrynet ramt på ny: Tredje gasudslip i Brande på få måneder

For tredje gang på få måneder blev en gasledning gravet over på Skovbrynet i Brande

Udgivet:19. juni 2023, 18.07

Læsetid:1 minut

I januar var Skovbrynet for første gang udsat for et gasudslip - billedet her er fra den begivenhed. Mandag var den så gal igen - ligeledes på Skovbrynet. Foto: MErete Riis Jensen

Lene Toksvig
Magasinredaktør
Lene Toksvig
Magasinredaktør| +45 96 26 37 62 | toksvig@herningfolkeblad.dk
Journalist siden 2009 - samme år blev jeg ansat på Herning Folkeblad som magasinredaktør. Jeg tager mig primært af mediehusets specialudgivelser som Boligmagasinet og livsstilsmagasinet Zoom samt ugeaviserne Herning Bladet og Sunds-Gjellerup Avis.
Se flere artikler af Lene Toksvig

3 måneder siden

BRANDE Eleverne på Dalgasskolen i Brande var mandag eftermiddag nødsaget til at blive lidt længere på skolebænken, end de formentlig havde regnet med, at de mødte ind til undervisningen.

Klokken 13.07 gik en alarm med en melding om, at en gasledning var gravet over på Skovbrynet - tæt skolen, og så blev alle holdt indendøre - også eleverne.

Brand og Redning, gasselskabet og politiet var på stedet, men det var ikke ligetil at få styr på udslippet, for gassen blev ved med at sive. Der gik over tre timer, inden man fik styr på situationen og lukket af for den udsivende gas.

Vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at ingen er kommet noget til i forbindelse med udslippet. Heldigvis var de fleste beboere i området ikke hjemme, da uheldet skete - og eleverne på Dalgasskolen blev altså holdt på skolen, indtil alarmen blev afblæst.

Det er bestemt ikke første gang, at området har været udsat for gasudslip.

26. januar måtte 56 adresser med 207 beboere evakueres, da en naturgasledning var blevet gravet over på Skovbrynet. 7. februar gik gasalarmen så på ny. Ligeledes på Skovbrynet, og mandag eftermiddag var den så gal igen, men omkring klokken 16.30 blev alarmen afblæst, og alle - også skoleeleverne - fik lov at tage hjem.

Læs også
Stort gasudslip i Brande torsdag eftermiddag: Evakuerede kan vende hjem Stort gasudslip i Brande torsdag eftermiddag: Evakuerede kan vende hjem
Læs også
Stort gasudslip i Brande torsdag eftermiddag: Evakuerede kan vende hjem