Øget besøgstal på de lokale museer

26 procent flere gæster ind ad museets døre

15. februar 2020, 17.00

Klosterlund Museum. Diverse dyster.

MUSEUM Igen i år kan Museum Midtjylland fejre massiv fremgang i besøgstallet. I alt har 26 procent flere besøgende indløst billet til ét af museets fem besøgssteder.

Det er en fremgang på næsten 6.000 gæster på blot ét år. Samlet set når Museum Midtjylland derfor op på lige under 30.000 gæster – helt præcist 29.570.

Af dem har 28.951 indløst billet, mens de resterende 619 har deltaget i museets åbne udgravninger, byvandringer, cykel- eller busture.

- Vi kan være rigtig stolte af den flotte fremgang, vi har præsteret for tredje år i streg. Det er både et udtryk for, at der er en generelt større nysgerrighed i befolkningen på, hvad det er, især vi kulturhistoriske museer kan. Men selvfølgelig allermest, at vi igen har formået at rykke museet og vores formidling ved at udvikle og tilbyde opfindsomme, originale og aktuelle tiltag og aktiviteter – bygget på solid faglighed. Kulturhistorie er ikke støvet og kedeligt – det er noget for alle, siger Laura Liv Weikop, museumsdirektør fra de fem museer.

Samlede tal

I alt har museet formået at få mere end 11.000 flere gæster ind ad dørene henover de sidste tre år.

En fremgang som skyldes en skarp, professionaliseret kommunikation og en benhård satsning på levende formidling, børne- og familieaktiviteter, nye foredragsrækker og byvandringer, og nytænkende udstillinger til store og små