Manglende vigepligt skyld i færdselsuheld

To bilister kørte søndag eftermiddag sammen nord for Brande

5. november 2017, 14.29

Foto: Holck-Photo

FASTERHOLT Midt- og Vestjyllands Politi modtog klokken 15.22 en anmeldelse om et trafikuheld på Fasterholtvej i krydset ved Dørslundvej i Fasterholt nord for Brande. To biler var kørt sammen.

- Det ser ud til, at en af bilisterne ikke har overholdt sin vigepligt, siger vagtchef Erik Kristensen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Han har endnu ikke fået informationer fra patruljen om, hvem der var i de implicerede biler, men han fortæller, at ingen skulle være kommet alvorligt til skade i forbindelse med uheldet.