
Julefrokost i Ældre Sagen: Sammen men hver for sig
Ældre Sagen afløse sin traditionelle julefrokost med at sørge for juleplatte til indtagelse derhjemme - med fast klokkeslet for en fællesskål
Udgivet:09. december 2020, 06.51
Læsetid:1 minut
Formanden for Ældre Sagen i Ikast, Hans Peder Nielsen (med nissehuen), uddeler platter til deltagerne i Ældre Sagens årlige julefrokost - i år sammen hver for sig. Foto: Jette Aaes
2 år siden
IKAST Platten så ud som den plejer; Æg og rejer, fiskefilet, flæskesteg, leverpostej og risalamande.
- Og der er hele fire mandelgaver, afslørede uddeleren - alias formanden for Ældre Sagen i Ikast, Hans Peder Nielsen iført mundbind og julehue, da det i sidste uge var sæson for den lokale afdelings årlige julefrokost.
Men det tager corona-pandemien ikke hensyn til. Forsamlingforbuddet betød , at medlemmerne skulle spise den klassiske juleplatte hjemme hos sig selv - i stedet for i fællesskabet, som de plejer.
Spisning i små grupper
Ældre Sagen havde på forhånd taget imod bestillingerne, udleverede juleplatterne ved på den tidligere Vestre Skole og den mulighed havde 92 mennesker taget imod.
- Normalt samles vi omkring 125 mennesker til julefrokosten. Så vi er faktisk glade for, at så mange alligevel har valgt at tage imod vores alternative løsning, siger Hans Peder Nielsen.
- Vi har opfordret folk til at spise sammen i deres personlige smittecirkler derhjemme, for at så få som muligt skal sidde helt alene med julefrokosten, siger Hans Peder Nielsen.
Derfor blev de fleste platter afhentet i flertal. To platter, fire platter og helt op til otte platter.
- Og så opfordrer vi alle til at skåle præcis klokken 13.00 - for på den måde at sende hinanden hyggelige og varme tanker.