Høje ambitioner for de unge

”Et kompromis af kompromiser” kaldte borgmester Ib Lauritsen (V) den målsætning for andelen af unge i Ikast-Brande Kommune, der skal søge ind på en ungdoms-uddannelse

14. maj 2020, 04.00

Ikast-Brande byråd vil have 62 procent af en årgang til at starte på en gymnasiel uddannelse. Det kan være på det lokale almene gymnasie, (billedet) eller HHX Herningsholm, der ligeledes har en afdeling i Ikast foto: Laila Kempel

UNGDOMSUDDANNELSER – - - - - - – - – – – - – - Spørgsmålet havde været behandlet sideløbende i flere udvalg, og mens der i arbejdsmarkedsudvalget var enighed om at anbefale på tværs-direktør Karen Heebølls indstilling om, at 32 procent af en ungdomsårgang skal søge ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, og 60 procent skal søge ind på en gymnasial ditto, anbefalede et flertal i børne- og undervisningsudvalget bestående af Dansk Folkeparti og Venstre at overlade fastsættelsen af procentsatserne til økonomi- og planudvalget.

Her var man nået til enighed om at hæve procenten af unge, der skal påbegynde en gymnasial uddannelse til 62, hvorved restgruppen blot må udgøre 6 procent.

Vi bliver den kommune i Danmark med den laveste restgruppe, konstaterede borgmesteren.

Vi er stolte over den store tilgang, vi har haft til erhvervsuddannelserne. Det passer rigtig godt med vores vision ”Kloge hænder og kloge hoveder”, sagde den socialdemokratiske formand for arbejdsmarkedsudvalget, Birthe Sørensen, og understregede, at alle ungdomsuddannelser er vigtige, men ”at det med den erhvervsstruktur, vi har i Ikast-Brande Kommune er vigtigt, at måltallene for erhvervsuddannelserne sættes op.”

Det er helt fint, at de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse, men det er endnu vigtigere, at de unge gennemfører uddannelsen, påpegede Birthe Sørensen, som dermed var helt på linje med Fælleslistens Henrik Kraglund. Han betegnede de opstillede mål som ”relevante og realiserbare”, men påpegede samtidig, at Ikast-Brande Kommune ligger langt over landsgennemsnittet (og højest i regionen), når man ser på antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp.

Opbakning til gymnasiet

Første viceborgmester Simon Skipper Vanggaard (DF), der også er formand for børne- og undervisningsudvalget, løftede sløret for, hvad uenigheden om procentdelen af unge, der skal vælge en gymnasial uddannelse bundede i.

Det er afgørende at vi sender det signal, at vi ikke skal have færre til at vælge vores lokale gymnasium, lød det fra DF’eren, som fik opbakning fra Fælleslistens Lotte Stoltenborg:

Vi skal være meget opmærksomme på ikke at kvæle vores eget tilbud, pointerede hun og konstaterede, at gymnasierne i både Herning, Silkeborg og Grindsted står klar til at aftage de unge fra Ikast-Brande, ”hvis vores eget tilbud bliver for smalt”.

Det er ikke nogen selvfølge, at vi i en mindre kommune har et gymnasium, supplerede Dansk Folkepartis Bo Sand Kristensen.

Spørgsmålet er, om man ikke er ved at have nået målet for erhvervsuddannelserne, sagde han og påpegede, at der stort set ikke er noget frafald på et gymnasium.

Det er rigtig vigtigt, at vores unge gennemfører en uddannelse, bare det er noget, de har lyst til og brug for, lød det fra Socialdemokratiets Inge Dinis, der også pegede på UU-vejledernes betydning for de unges uddannelsesvalg. Hun betegnede besparelserne på netop UU-vejlederne som et stort problem.

Det hele hænger sammen, anførte hun.

Tæske-ligegyldigt

De Konservatives Annette Mosegaard var tilfreds med, at man er lykkedes med at fastsætte en målsætning for erhvervsuddannelserne.

Hvis vi slækker, bevæger det sig den modsatte vej, konstaterede hun.

Kasper Pauli Pedersen (S) havde ingen problemer med at sætte en politisk retning for de unges valg af uddannelse.

Analyser peger på, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Det rigtig interessante bliver det politiske arbejde, der følger i kølvandet, når vi skal omsætte målsætningerne til virkelighed, sagde socialdemokraten.

Det er tæske-ligegyldigt, hvad de vælger – ingen har alligevel det samme job om fem år. Vi skal bare sikre, at de får en uddannelse, sagde Henrik Kraglund, inden Birthe Sørensen understregede, at hun ikke har noget imod gymnasiet.

Vi har nogle arbejdsgivere, der råber på arbejdskraft. Vi er nok ikke helt i mål endnu, erkendte hun.

Det er betryggende at høre, at der er så mange i byrådet, der har et så højt ambitionsniveau for de unge mennesker. Det er flot, at vi sætter et højt ambitionsniveau, lød det afslutningsvis fra Kirsten York Helms (K), som også vil slå et slag for at fastholde de unge, der falder fra undervejs.