Debatindlæg: Omsorgen er under pres i regel-tyranniet

DEBATINDLÆG Efter to dage i Aalborg, hvor jeg som medlem af arbejdsmarkeds-, psykiatri- og handicapudvalget, deltog i Social- og Sundhedspolitisk Forum 2023, er der særligt én ting, som optog mig meget. Og det var indlægget fra formanden fra Etisk Råd, Leif Vestergaard.

Han talte om vilkår for omsorgen i et velfærdssamfund med (for) stor fokus på styringsmæssig tænkning.

For Leif Vestergaard mener, at det er omsorgen i social- og sundhedsmæssig sammenhæng, som betyder allermest for borgerne. Og jeg er sikker på, at han har ret. At kunne få lov til at udvise omsorg er også en motiverende faktor for personalet, hvilket jeg heller ikke tvivler på.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udvise min største beundring for mennesker, der arbejder i feltet.

Her kommer en historie fra hverdagen:

Hvor er det, balancen mellem omsorg og regler svigter? Jeg tror, at vi alle kender til nogle episoder, der simpelthen ikke giver mening.

For eksempel virker det meningsløst for mig, når en corona-ramt ældre herre på 92 år ikke må blive vasket på sit badeværelse midlertidigt, blot fordi han ikke har fået en hospitalsseng i hjemmet.

Det er skræmmende, når personalet har så travlt, at de glemmer at give patienterne aftensmad. Der er for mange triste eksempler, men vi bør alle bidrage konstruktivt til at revurdere og udfordre reglerne.

Omsorgen skal selvfølgelig ikke prioriteres højere end det gode arbejdsmiljø, men vi må kunne finde en bedre balance mellem udmøntning af regler og relationer.

Optimistisk vil jeg videregive de syv vigtige budskaber, der blev givet fra Det Etiske Råd om omsorg i sundhedsvæsenet:

1. Omsorg er ledelsens ansvar

2. Omsorg tager udgangspunkt i patienten som menneske

3. Omsorg er en del af behandlingen

4. Omsorg er vanskelig at måle og standardisere

5. Nærvær og tid er væsentlig for omsorg

6. Udøvelsen af omsorg er krævende

7. Der værnes om omsorg gennem uddannelse

Mit indlæg har ikke til hensigt at kritisere nogen, vil jeg skynde mig at understrege. Men jeg vil blot opfordre til, at vi alle tager udfordringen op. At vi tør droppe eller nedjustere regel-tyranniet, så der også er overskud og tid til at møde det enkelte menneske med omsorg.

Jeg følte helt klart, jeg som politiker tog fra Aalborg med en svær og bunden opgave om at kæmpe med næb og klør mod det regeltyranni, som kan gøre livet meningsløst for selv den mest optimistiske person.