
3 år siden
Brande Efter sidste års afstikker til skaterhallen var kulturnatten i år tilbage i RemisenBrande. Flere af skaterne havde imidlertid taget turen med til Remisen, hvor to scoot-drivere (løbehjulskørere, red.) og en enkelt rulleskøjteløber (blader) viste tricks på et bagtæppe bestående af en optagelse af den lettiske sand art-kunstner Zane Pumpure-Präminieces levendegørelse af Remisens historie.
»Sandimationen« tilsat musik komponeret til lejligheden var et af de mest spektakulære indslag ved sommerens street art-festival, som gæsterne i Remisen fredag aften enten kunne opleve eller genopleve med skaterne i forgrunden.
Efterfølgende var der musik indenfor i Brandes kulturhus; først agerede guitarlærer Bent Skourup fra Ikast-Brande Musikskole stand in for Operaen i Midten, som var blevet forhindret, hvorefter "Drantums helte", DAB, gav koncert i to omgange.