Job i kirken: Kirketjeneren skal både mestre samtalen og støvsugeren

Udgivet:21. april 2022, 10.15

Læsetid:5 minutter

Lene Berg Toftdahl og Simon Simonsen er kirketjenere i Ikast Kirke og Ikast Østre Kirke.

Det er et alsidigt job at være kirketjener, og man skal være forberedt på at arbejde, når andre holder fri. Men så for man også et job med stor variation og selvbestemmelse.

Det kan godt være, at det er præsten, der får mest taletid – og at organist og kirkesanger fylder mest i lydbilledet, når man kommer i kirke. Men for de fleste kirkegængere er kirketjeneren den første, de møder – og for mange er det også den sidste man ser, når man forlader kirken.

For kirketjeneren spiller en helt central rolle ved gudstjenester, begravelser, bryllupper og andre aktiviteter i kirken. Kirketjenerens rolle består dels af en synlig del, når kirkens gæster kommer og går – og dels en usynlig del, som handler om at gøre kirken klar til at tage imod nye gæster.

Huskeliste med 75 punkter

- I forbindelse med en almindelig gudstjeneste har vi en huskeliste med omkring 75 punkter, som vi skal gennemgå. Det er alt fra at hejse flag til at dele salmebøger ud, sætte ringningen i gang, sætte kirkekaffe over og styre lyd og projektorer under gudstjenesten, fortæller Simon Simonsen, der er en af to kirketjenere ved Ikast Kirke. Han har været i jobbet i 17 år og kan køre huskelisten på rygraden, når han tager opgaverne i den vante rækkefølge.

Hans kollega, Lene Berg Toftdahl, er relativt ny i jobbet, som hun har haft i halvandet år. Det har været en lidt underlig periode med Corona-restriktioner, så påsken 2022 er hendes første normale højtid som kirketjener. Hun har tidligere været pædagog, men fik lyst til at prøve noget nyt og slog til, da stillingen i Ikast Kirke og Ikast Østre Kirke blev slået op.

- Jeg ville gerne prøve et andet fag, og jeg trængte til et job med praktiske opgaver, som man kan vinge af efterhånden, siger hun.

Er kirkens ansigt

Praktiske opgaver er der nok af som kirketjener. Både i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger, og ikke mindst i hverdagen, hvor kirketjeneren holder kirken ren og udfører mindre opgaver med vedligehold. Der er også masser af liv i kirken i ugens løb i forbindelse med koncerter, hverdagsgudstjenester og andre tjenester, eller når konfirmander, minikonfirmander, turister og andre besøgende dukker op i kirken. Nogle af dem kræver en snak i våbenhuset, og det skal man som kirketjener også være klar til.

- Man skal på en måde være kirkens ansigt for dem, der kommer uden for gudstjenesterne. Derfor kræver det en god portion livserfaring og fingerspidsfornemmelse at være kirketjener, siger Simon Simonsen.

Skal give de sørgende en smuk dag

Det får man især brug for i forbindelse med begravelser, hvor kirketjeneren er den, der tager imod kisten og familien, inden præsten og kirkens øvrige medarbejdere kommer.

- Jeg skulle lige vænne mig til det i starten, når jeg gik og lagde blomster rundt om en kiste med én, jeg ikke kendte. Og jeg var også spændt på, hvor rørt jeg ville blive, første gang det var med én, jeg har kendt i forvejen. Men ved begravelsen kommer familien med deres egen sorg, og det er mit job at være med til at give dem en smuk dag. Det job kan man udføre ved at være godt forberedt, siger Lene Berg Toftdahl.

Fleksibiliteten går begge veje

Som kirketjener skal man også være forberedt på, at man kan tage imod en nervøs brud et par timer efter, at en kiste er båret ud. Jobbet er alsidigt og kræver en stor fleksibilitet – ikke mindst i forhold til arbejdstiderne.

- Kirkens liv har udviklet sig meget de senere år, og det betyder, at kirken er i brug på mange andre tidspunkter end om søndagen. Men fleksibiliteten går begge veje, så man kan i høj grad selv planlægge de opgaver, der ligger uden for de kirkelige handlinger. Den selvledelse sætter jeg meget stor pris på, men man skal selvfølgelig være indstillet på, at en stor del af vores arbejdstid ligger på tidspunkter, hvor andre holder fri, siger Simon Simonsen, der har en fortid som landmand og derigennem har været vant til at arbejde og planlægge selvstændigt.

- For mig er noget af det bedste ved jobbet som kirketjener også variationen i opgaverne, og at man er så meget i kontakt med alle de forskellige folk, der kommer i kirken, supplerer Lene Berg Toftdahl.

Ikke rart at være kirkebetjent under Corona

Faktisk har de to kirketjenere i Ikast kun godt at sige om jobbet og om deres kolleger og menighedsrådet, som de arbejder tæt sammen med, når kirkens aktiviteter skal planlægges. Men der har det seneste år været en enkelt situation, som har trukket lidt ned i arbejdsglæden.

- Det var vores opgave at tjekke Coronapas, da der var krav om det. Så følte man sig virkelig som kirkebetjent, som var kirketjenerens jobtitel i gamle dage. Det var bestemt ikke rart at skulle afvise folk i våbenhuset, for kirken skal jo være åben for alle, siger Simon Simonsen.

Hvad laver en kirketjener?

•En kirketjener står for rengøring og vedligeholdelse af kirken og hjælper de øvrige ansatte ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger.

•Jobbet varierer meget fra kirke til kirke, og der er stor forskel på, om man er ansat ved en kirke i byen eller på landet. Ved landsbykirkerne er funktionen som kirketjener tit en del af ansættelsen som graver.

•Kirketjenere er ansat af menighedsrådet og er organiseret i Danmarks Kirketjenerforening. Der er omkring 900 kirketjenere i folkekirken.

Hvordan bliver man kirketjener?

•Man skal ikke have en særlig uddannelse eller erhvervserfaring for at være kirketjener. Det vil fremgå af det konkrete stillingsopslag, hvad den enkelte kirke har brug for. Men man skal kunne håndtere både de praktiske opgaver og at arbejde med kirkens brugere.

•Når man er blevet ansat som kirketjener, skal man gennemføre fem ugers obligatorisk uddannelse. Der er også mulighed for at vælge forskellige frivillige kurser.