
Volf finder nye veje: Musikeren er nu også forfatter
Henrik Volf fortalte om sin nye bog: »Alt det, der tåler dagens lys« på Ikast Bibliotek«
Udgivet:08. december 2022, 07.30
Læsetid:1 minut
Henrik Volf fik travlt med at signere bøger da han forleden holdt foredrag på Ikast Bibliotek. Foto: Privat foto
10 måneder siden
DEBUT - Havde nogen fortalt mig for tre år siden, at jeg ville holde foredrag på byens bibliotek om min seneste udgivelse, ville jeg helt sikkert ikke have troet dem.
Sådan indledte den lokale musiker Henrik Volf sit foredrag på Ikast bibliotek forleden
Baggrunden er, at han har udvidet sit arbejdsfelt og nu kan kalde sig forfatter.
Han har netop udgivet en 512 sider lang bog om sig selv med titlen: Alt det, der tåler dagens lys«
Ude af komfortzonen
- Jeg har aldrig nogensinde været så meget ude af min komfortzone, som jeg er nu, lød det indledningsvis fra Henrik Volf, der ellers er ret så scenevant, og optrådte denne aften med både historier, oplæsning og et par af sine egne sange.
Bogen har været undervejs i tre år, og er en udløber af coronapandemien, hvor musikeren ikke kunne komme ud på landevejen.
Han brugte i stedet tiden på at male og skrive sin bog.
Han anbefaler i øvrigt alle til at sørge for at få skevet deres historie ned.
- Man behøver ikke udgive en bog, men skriv en bog til jeres efterkommere, jeres børnebørn. Vi har jo alle haft et unikt liv, sagde Henrik Volf, der underholdt forsamlingen i en lille time og efterfølgende fik travlt med at skrive personlige hilsner de solgte eksemplarer af bogen.