Vandrelaug inviterer på søndagstur

18. september 2020, 07.30

Dansk Vandrelaug inviterer på vandretur i Hørbylunde bakker og Funder Ådal på Vandrenes dag, 20 september. Foto: privat

VANDRETUR Mange ting har sin egen dag - således også vandrerne, der inviterer på vandring i lokalområdet søndag 20.september 2020

Dansk Vandrelaug holder hvert år Vandrernes Dag med ture over hele landet. Turlederne er engagerede og parate til at give alle en god oplevelse på turene.

Det handler om sund motion – gode oplevelser i naturen – hyggeligt samvær.

Dette års tema er ”Kom på Toppen med DVL”. På Vandrernes dag kan du gå med DVL Ikast afdelingen med på en tur i Funder Ådal

og Hørbylundebanner. Der er tale om en tur langs med hærvejen til Hørbylunde bakker, hvor målet er Store Hørbyhøj 130 meter over havet. og forbi Kaj Munks mindesten.

Hørbylunde ligger på Jyllands højderyg. Her er der rig mulighed for at opleve det bakkede og bløde Østjylland og det flade og udstrakte Vestjylland. En meget afvekslende vandretur, hvor deltagerne vandrer i ådalen ad små fine stier, gennem bakker og løvskov og krydser Funder å er par gange. Turen går gennem plantage med granskov og lange lige skovveje, og slutter med udsigt over de smukke lyngbakker, med en fantastisk udsigt udover Bøllingsø.

Deltagerne mødes under motorvejsbroen på Silkeborgvej, hvor Grethe og Freddy Hermansen vil være klar til at vise vej gennem det smukke landskab.