Ikast FC sender pigespillerne til landskamp

14. september 2021, 10.04

Pernille Harder (i.m.) og det øvrige kvindelandshold spiller på torsdag landskamp i Viborg, hvor Ikast FC har inviteret pigespillerne gratis til kamp. Foto: Flemming Hansen

LANDSKAMP På torsdag spiller det danske kvindelandshold i fodbold på hjemmebanen i Viborg mod Malta. I den forbindelse inviterer Ikast FC samtlige pigespillere i klubben til landskamp.

Sådan lyder det fra pigeforman i Ikast FC, Nikolaj Rytter.

- Da Pernille Harder, verdens bedste kvindelige fodboldspiller i 2020 - og fra Tulstrup red.) blev solgt til Chelsea, var vi i klubben så heldige at få en sum penge. Derfor vil vi gerne tilgodese vores pigespillere i klubben og tager en tur til Viborg for at se landsholdet spille. Det er ganske gratis, og vi forventer, at cirka 100 spillere deltager og giver den fuld gas, siger Nikolaj Rytter.