112

Mænd i slåskamp midt ude på vejen

4. oktober 2021, 07.25

Foto: Martin Ballund

BRANDE Flere naboer ringede fredag eftermiddag til politiet med anmeldelse om en slåskamp på Vejlevej i Brande. Og der var vitterligt tale om, at det foregik på vejen.

Politiet kunne klokken 17.07 konstatere, at der var tale om to østeuropæiske mænd på henholdsvis 37 og 33 år, som uvist hvorfor var kommet op at toppes midt ude på vejen.

Politiet fik dæmpet gemytterne, og begge mænd blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.