Overhaling af traktor gik galt

Udgivet:04. oktober 2021, 09.25

Læsetid:1 minut

Foto: Flemming Hansen

2 år siden

KLOVBORG En 31-årig mand fra Østbirk kom fredag morgen klokken 06.46 kørende mod øst ad Horsensvej ved Klovborg.

Foran ham kørte en traktor, som den 31-årige besluttede at overhale, men da traktoren samtidig skulle dreje til venstre, endte det i et sammenstød.

Traktoren blev ført af en 67-årig mand fra Vestbirk, og han fulgte færdselslovens regler til punkt og prikke, fortæller politiet på baggrund af vidneforklaringer fra andre bilister. Vidnerne oplyste blandt andet, at traktoren før sit venstresving havde blinklysene tændt.

Ved sammenstødet med traktoren kom den 31-åriges bil så meget på afveje, at den også ramte en personbil, der kom kørende ad Horsensvej i vestlig retning. Denne bil blev ført af en 62-årig kvinde fra Gribstrup ved Klovborg.

Der skete heldigvis ingen personskade ved færdselsuheldet fredag morgen, men den 31-årige mand kan se frem til en sigtelse for at overhale traktoren med de tændte blinklys.