Pårups store fest

Pårup Borgerforening har fået succes med at flytte sommerfesten fra byens klubhus til den store Pårup Park

Udgivet:10. september 2016, 09.01

Læsetid:2 minutter

Festteltet i Pårup Park var fyldt fredag aften. Foto: Jens Peter Würtz

Rasmus Viuff
Egnsredaktør| viuff@midtjyllandsavis.dk

PÅRUP Lørdag var der sommerfest i Pårup. Borgerforeningen har tidligere haft forholdvis beskeden succes med byfesten. Der har ofte kun være 30 deltagere.

Men det har ændret sig, fortæller Jens Peter Würtz fra sommerfesten.

Det er det fire hektar store Pårup Park, der har ændret en del på sammenholdet i byen. Her samles byen både om at hygge sig, men også om at holde området.

Havetraktor-ræs

Blandt andet er der rigtig mange af områdets herrer, der har havetraktor og som hjælper med at slå græsset i den store park.

Lørdag deltog 12 af traktorerne i havetraktorræs i Pårup Park. Et ræs med indbyggede udfordringer, som Mathias Brunsviger vandt.

Han var glad for, at han havde gjort lidt ud af traktoren op til løbet.

Jens Peter Würtz fortæller, at der sidste år var 60 personer til festen lørdag aften.

Helstegt svin

I år var der 90 til spisningen, og så kom der endnu flere bagefter, da der var levende musik, stegt gris og god fadøl.

Jens Peter Würtz fortæller, at der de seneste år er kommet mange unge tilflyttere til Pårup. Og det er blandt andre dem, som man nu kan mærke til sommerfesten.

Han fortæller videre, at man i borgerforeningen glæder sig til, at Mascot flytter ind i Pårup. Man håber, at Mascot vil bakke op om de aktiviteter, der er i Pårup Park.

Jon Lassen på 10 og hans far Søren på 40 fik sig en burger ved byfesten i Pårup. De skulle opleve noget af det hele, og far Søren skulle også med i teltet om aftenen. Foto: Rasmus Viuff
Mathias Brunsviger vandt det havetraktorræs, der blev arrangeret før middag lørdag i Pårup. Her ses han sammen med sønnen Asbjørn med pokalen.
Freddy G. Jensen er vild med John Deere. Han havde hele to traktorer med på festpladsen i lørdags. Med masser af udstyr til. Det er stort set alt sammen hjemmebygget - og naturligvis i de rigtige farver.
Grisen var klar lørdag aften. Privatfoto
Med lidt ansigtsmaling kunne børnene ved Pårup marked udleve deres superhelte-drømme - eksempelvis som »Spiderman«.