
Gospelkoret i Faurholt Kirke mødes hver anden onsdag. Alle er velkomne, og det kræver ingen særlige sangkundskaber at være med. Foto: Privat foto
1 måned siden
SANG Hvis man vil prøve sig selv af som gospelsanger, så har man nu chancen i Faurholt Kirke. Det lokale gospelkor tager fat på en ny sæson, og nye sangere er meget velkomne. Man får mulighed for at deltage gratis de første to gange, så man får mulighed for at se, om man har lyst til at synge med resten af sæsonen.
Gospelkoret øver onsdag aften i lige uger i Faurholt Kirke. Første gang er 23. august, men man er altid velkommen til at komme forbi og prøve sig selv af som gospelsanger. Det kræver ingen særlige sangkundskaber at være med. Koret bliver ledet af Mathilde Thorning Grann og pianist Nikolaj Munk.