Forkert fjendebillede af DJØF’erne

Hverken københavneri eller Molbohistorie - DJØF’erne svarer igen på kritik fra Danmark på Vippen

Udgivet:04. maj 2015, 16.30

Læsetid:4 minutter

Jens Qvesel - forvaltningschef i DJØF

Af Jens Qvesel, forvaltningspolitisk chef, Djøf

DEBAT-INDLÆG Redaktør Steen Hebsgaard har den 27. april skrevet et referat fra et byrådsmøde, hvor man havde inviteret debattør og egyptolog, Kim Ruberg. Men der er brug for kritisk stillingtagen til referatet, som Steen Hebsgaard begejstret – men også lidt fordomsfuldt viderebringer. Desuden præges det af romantiske forestillinger om, at der - groft sagt - er så yndigt på landet, eller at hovedstaden og embedsværket i København er skab af den Onde selv.

De fleste statsansatte arbejder ikke i København

Indlægget giver anledning til misforståelser, når Kim Rubjerg søger at begrunde sine fordomme med eksempler og tal. Fx at det skulle være et problem, at medarbejdere i ministerier og styrelser ”stort set” bor i København. Regeringssædet ligger i København, så der er god grund til også at placere ministerierne dér, og der bor altså også mange statsansatte uden for København! Ud af de ca. 190.000 statsansatte er der ca. 120.000 personer, som ikke bor i København.

Ministerstyre og direktionsmøder

Staten får endnu en forargelse med på vejen: Ikke bare ”spiser departementscheferne frokost med hinanden”, de regerer ifølge Steen Hebsgaard også landet. I det hele taget får djøfere skurkerollen. Steen Hebsgaard har for det første misforstået en departementschefs rolle: Det enkelte ministerområde ledes under ansvar af ministeren, ikke departementschefen. For det andet er det helt nødvendigt, at departementschefer mødes og koordinerer, så politikken bliver sammenhængende og helhedsorienteret. Man har jo på tilsvarende vis også chefmøder eller direktionsmøder i de fleste andre organisationer, herunder i Ikast-Brande Kommune.

Djøfere i centraladministrationen – en del af demokratiet

Djøfere i centraladministrationen får én på punklen. Det er jo altid dejlig bekvemt at gribe til ”djøfisering” eller gribe til slagord om regneark som ”den sande magtfaktor” for at give sit debatindlæg kant. Eller bruge usaglige billeder ved at skrive, at embedsværket som drikker cafe latte på stenbroen bestemmer for meget. Embedsværket ”bestemmer” ikke noget som sådan, men arbejder helt legitimt på at indfri de politiske mål som en del af demokratiets indretning. Det er opgaven, og det er politikerne, der træffer beslutninger herom, ikke embedsværket.

Mangel på djøfere risikerer at give græske tilstande

Jeg mener heller ikke, der bør være tvivl om, at det er godt, at vi har jurister med om bord til at sikre retssikkerheden eller økonomer til at styre økonomi. Måske var det netop ét af problemerne for et Grækenland i økonomisk krise: Simpelthen ikke nok medarbejdere med djøf-uddannelser til at landet kan ledes kompetent med styr på finansiering og budgetter! Så lad nu være med at kritisere de medarbejdergrupper, der en vigtig samfundsmæssig rolle, hvad enten det er i den offentlige eller den private sektor.

Sammenhængskraft på tværs af land og by og på tværs af faggrupper

Vi skal have et land, hvor der er en god sammenhæng mellem land- og byområder, og hvor vi understøtter vækst i landets kommuner. Men vi skal ikke grave grøfter mellem land og by eller bringe fordomsfulde billeder af dem som arbejder og bor i forskellige egne. Eller lade jantelov og forfaldsmyter hærge vores analyser hvilke kompetencer, der er behov for i samfundet. Forskellige medarbejdergrupper arbejder sammen og spiller ind med forskellige kompetencer og roller.

Ikast brande Kommune – Dygtige djøfere skaber vækst og værdi

I Ikast-Brande bibringer mange djøfere til væksten i små, mellemstore og også store virksomheder. I Bestseller er der fx over 40 dygtige djøfere ansat (eksperter ville Steen Hebsgaard vel kalde dem). I Siemens Windpower på Borupvej i Brande er der ansat over 80 djøfere, som er med til at sikre, at 14 af virksomhederne på Guld1000 (De 1000 største danske virksomheder) er fra Ikast-Brande. Djøfere i sådanne virksomheder er med til at sikre et erhvervsliv, der spirer i bedste velgående i kommunen. I øvrigt er der ansat 30 djøfere på rådhuset og i forvaltningen. Så lad os – i stedet for at grave grøfter mellem fx stat og kommune – i stedet for at tegne fjendebilleder – anerkende den indsats djøferne yder på jobbet, som skatteydere og forbrugere i Ikast Brande området. Og hvorfor ikke også djøferne i København.