Læserbrev: Er IT den vej vi vil gå?

LÆSEBREV Jeg er fuldstændig enig med de to forfattere Jarl Kickbusch og Morten Hjeltholt til bogen ”Det skal du ordne på nettet”. Der skal lyde en stor tak for at tage fat på problematikken. Det er nemlig problematisk at tilhøre en generation, som ikke er vokset op med den digitale verden.

Desuden er det et spørgsmål, om det er det, vi som samfund er indstillet på og fuldt ud accepterer. Mig bekendt er vi ikke blevet spurgt, om vi er villige til at omdrejningspunktet i tilværelsen skal være en Pc’er.

Min indstilling til digitalisering af samfundet er, at det har gjort tilværelsen lettere i mange henseende – Men vi skal ikke lade os rulle over og godtage alt, hvad der kan lade sig gøre indenfor feltet, og desuden bør befolkningen også give tilsagn, om hvor langt man skal gå.

Først og fremmest er det vigtigt, at vi især som ældre har valgmuligheder for at færdes i det offentlige rum med hensyn til kommunikation og tjenesteydelser.

NemId giver utallige muligheder for den enkelte, samtidig kan det være en hæmsko. Såfremt man ikke har NemId begrænses ens muligheder for at opnå den fulde indsigt og færden i samfundet, såvel overfor det offentlige som i privatsfæren. Jeg kan for eksempel ikke handle på nettet, fordi betalingskortet er knyttet op på NemId. Kontakt til det offentlige giver samme begrænsninger.

Når der er tale om læk på IT-systemer, er det katastrofalt for de mennesker, det går ud over. Sikkerheden er langt fra i top i den digitale verden, især når man henviser til menneskelige fejl. Det burde ikke kunne finde sted.

Jeg gad vide, om der findes systemer til at imødegå hacking. Jeg tør ikke tænke tanken til ende, hvis nogen med onde hensigter ville ramme de fundamentale funktioner, som vi bruger hver dag.

Al elektricitet, herunder vand og varme. Kommunikation, varselssystemer, sundhedssektoren, måle apparater af enhver art – ja – man kunne blive ved. Hvordan er vi som enkelt personer og samfundet sikret mon eventuelle angreb.

Det synes jeg i høj grad, vi mangler svar på. Jeg synes ligeledes, at hele sagen trænger til en debat, om hvor langt vil vi gå i digitaliseringens hellige navn. Hvornår topper det, uden vi selv tager ansvar for, om digitalringen helt tager magten over menneskeheden, uden vi løfter en finger, fordi det er nemmest at lade stå til.

Danskerne er ikke længere det frie folk, vi bryster os af, men vi er overvåget i, hvad vi foretager os på grund af den omfattende digitalisering.

Hvilke sygdomme vi har, hvilke indkøb vi foretager, hvor vi bevæger os hen, hvad vi læser og så videre

Er det den vej vi vil gå?