Fra koncerndirektør til vinbonde: Jeg er ikke bange for at kaste mig ud i noget nyt

Michael Holmgaard Christiansen

Journalist

Michael Holmgaard Christiansen

Journalist| mhc@herningfolkeblad.dk

Se flere artikler af Michael Holmgaard Christiansen

TULSTRUP Det er ikke Hr. Hvem som helst, der fylder 80 år torsdag 1. september. Det bekræfter en hurtig tur på Google også. Når ens navn ligefrem optræder med et lille stykke i opslagsværket Den store danske, ved man, at man har udrettet ét eller andet.

Det har Niels Laurits Thygesen også. Cv’et byder på titler som tidligere direktør i Thygesen Textile Group, formand for Textil- og Beklædningsindustrien og formand i Dansk Arbejdsgiverforening.

Bestod ikke eksamen

Det begyndte med, at han gik ud af skolen som 14-årig, og da han ikke bestod mellemskoleeksamen, kom den unge landmandssøn i stedet i købmandslære og blev han udlært kommis.

Som 18-årig rejste Niels Laurits Thygesen til England for at lære noget sprog. Han fik hurtigt arbejde på en margarinefabrik i Manchester. Det var dog ikke kun sprog, han lærte i de to år i Nordengland.

- Der var nogle betingelser for at være med i sjakket. Man skulle holde med Manchester United og ryge Woodbine-cigaretter. Og man skulle med i en fagforening, fortæller Niels Laurits Thygesen.

Det med foreningsarbejdet skulle altså dukke op igen senere i hans liv.

Men hjemme i Danmark igen - og efter et par år i trøjen - begyndte Niels Laurits Thygesen på Kolding Købmandsskole. Igen fik han mere med sig end arbejdets pålydende værdi. For byen ved Lillebælt har siden haft en særlig plads hos Niels Laurits Thygesen.

- Kolding betyder meget. Det var der, jeg mødte Kirsten, siger han.

»Glem det«

De to har været gift i 54 år. Familiestafetten i virksomheden er givet videre til børnene, og ægteparret har i stedet fundet en hobby at kaste sig over. Lige her på marken ved hjemmet uden for Tulstrup. Her står vinrankerne nemlig på rad og række. Både hvid- og rødvinsdruer dyrker de.

- Det er det, vi går og hygger os med nu, siger Niels Laurits Thygesen.

Ordet »hygger« spiller en stor rolle i den sætning, for normalt når man taler om dansk vindyrkning, er det noget, der til nød foregår på sydvendte skråninger på lune øer i Østersøen. Men om 25 år kan vi have det samme klima, som de har i Alsace i dag, siger han.

- »Jeg går ud fra, det er til dine børnebørn? For det med at tjene penge på det; glem det!« Sådan sagde manden, der solgte os planterne, fortæller Niels Laurits Thygesen og trækker på skuldrene.

Den slags skepsis slår dog ikke rod i Niels Laurits Thygesen, når en idé spirer i ham. Inspirationen har han løbende taget med hjem i flyveren gennem de 22 år, familien har haft hus i Spanien.

- Det der liv omkring en vingård er lidt fascinerende, indrømmer Niels Laurits Thygesen.

Ud hvor man ikke kan bunde

Vist er der noget med, at skomageren skal blive ved sin læst, men der er ingen, der siger, at tekstilmanden ikke kan blive vinbonde. Han er jo trods alt landmandssøn.

Niels Laurits Thygesen investerede også engang i shippingbranchen uden den store succes. Det trækker nogle gange op til høj søgang i erhvervslivet, men hvis gyngerne synker, holder karrusellen sig nok flydende, som han siger. Det handler om at gøre noget.

- Vi kunne godt have siddet sådan her og følt os uretfærdigt behandlet, siger Niels Laurits Thygesen og lægger demonstrativt armene over kors.

Men går man kun ud til navlen, kommer man aldrig ud, hvor man ikke kan bunde.

- Jeg er ikke bange for at kaste mig ud i noget nyt, siger han.