Fællessang forstærker naboskabet: Villavejens Phillip Faber satte sangen i system

Ud af corona er vokset en fællessangs-tradition i en have på en villavej i Ikast. En onsdags-tradition, som har gjort naboerne tættere

23. september 2020, 08.12

Naboskabet er blevet stærkere med fællessang i haven hver onsdag eftermiddag, for de der har tid og lyst. Foto: Tom Laursen

IKAST »Nu kommer fuglene igen

Og lyset vælter pludselig ind

Det kommer gennem alle sprækker

Lyse nætter er tilbage«

Indrømmet, der er langt fra Albertes bløde version til korsangen i haven omkring det elektroniske klaver på Poul Gerness Vej i Ikast. Men varmen og glæden i sangstemmerne er ikke til at tage fejl af: Der bliver sunget igennem på forårssangen, ophøjet til sangskat af tv-makkerparret Anders Agger og Anne Hjernøe, denne sensommer onsdag eftermiddag på terrassen på en ellers stille villavej.

En fast onsdags-ting

Men netop i foråret - i april - da lyset begyndte at vælte igennem alle sprækker, blev fællessang en fast onsdags-ting for naboerne på tre af vejens stikveje. Midt i en corona-tid.

- Efter de mange uger med begrænset kontakt og fællesskab siden nedlukningen i marts var vi mange, der trængte og higede efter fællesskab - og fællessang, siger kvinden bag klaveret, der også bor i huset, som hører til haven, Bente Busk.

Fællessang er netop hendes gebet. Bente Busk er tidligere leder af byens kulturhus og spillested Bakkehuset, og som pensionist beskæftiger hun sig i dag med kor- og fællessang i en række forskellige sammenhænge i Ikast.

- Hun er vores lokale Faber (Phillip Faber, der stod i spidsen for DR’s fællessangs-tv under coronanedlukningen i foråret, red.), konstaterer en af naboerne - med et fast tag i Højskolesangbogen.

Bente Busks fornemmelse for fællessang, og hvad det kan gøre for fællesskabet, fik hende i april - på opfordring fra en genbo - til at smide en seddel i postkassen hos naboerne på de tre stikveje i svinget midt på Poul Gerness Vej: For alle der har lyst, så synger vi sammen på græsset foran mit hus onsdag klokken 17.

- Allerede første onsdag mødte overraskende mange op. Vi begyndte i græsset ude foran huset, fordi vi dengang stadig kun måtte være op til fem samlet, fortæller Bente Busk.

Naboskabet forstærket

Efter første fællessang aftalte naboerne at gentage successen, som siden er blevet fast underlægning til et andet fællesskab.

- Vores naboskab blev forstærket af den ugenlige fællessang. Selv om vi er mange, der har boet her i over 30 år, så har vi haft travlt med at arbejde. Mange af os har nu fået mere tid i vores dagligdag. For eksempel kom jeg hjem en eftermiddag, og så var træpavillonen på min terrasse, der havde været i stykker i månedsvis, repareret, af to flinke naboer, der tænkte, at de hellere måtte gøre noget ved pavillonen, siger Bente Busk.

En af dem, der bevæbnet med værktøj og en knaldrød flagstangsknop til at afslutte pavillonens topkonstruktion, var Poul Færch fra huset tværs overfor.

- Vi har »kun« boet her på vejen i 23 år, smiler han:

- Så fællessangen har været en god anledning for os til at synge, som både min kone, Alice, og jeg er glade for, men også at mødes uformelt med andre fra vejen, når det passer ind i vores onsdag, siger Poul Færch.

Han bliver akkompagneret af villavejens korleder:

- At vi mødes til fællessang giver anledning til uformelle snakke om løst og fast, og enkelte gange har vi hygget os med et glas vin efter sangen. Der er ingen tvivl om, at vi nu taler både mere og bedre sammen på kryds og tværs end før corona, siger Bente Busk.

Præcis som med dagen og tiden, så ligger sang-programmet fast. Naboerne, der har tid og lyst, dukker op uden krav om tilmelding. Korlederen ligger for med valg af sange - nabokoret kan nå cirka 10 inden for den aftalte tid på 45 minutter. Sangene krydrer Bente Busk med små anekdoter, og hvis naboerne har sangønsker, bliver der også taget højde for det.

- Fællessang løsner op for en masse energi. Når vi synger sammen, er vi alle lige, og så er vi fælles om noget. Det var vigtigt efter den første corona-periode, men vigtigheden af fællesskabet har vist sig langtidsholdbart, konstaterer Bente Busk.

Ingen synger dårligt

Forrige onsdag havde hun ud over Alberte-klassikeren blandt andet også valgt Aage Stentofts revyvise »Manden på risten«.

- Og det er den eneste revyvise i Højskolesangbogen, slår hun tonen an med.

Mens der også blev tid til Johannes V. Jensens »En sømand har sin enegang«, »Svantes sorte vise« og Jens Rosendals »Du kom med alt hvad der var dig« - ligeledes inspireret af Anders-og-Anne-tv, hvor Jens Rosendal fik besøg af Anders Agger.

- Ingen synger dårligt i fællessang, det gælder bare om at synge med, som en nabo-fællessanger konstaterer.

Nabokor på sidste vers

Alligevel synger Poul Gerness Vej-koret nu på sidste vers. I dag, onsdag, er sidste fællessangsonsdag. I denne omgang.

- Det er ved at være for koldt og ustabilt i vejret. Men jeg er sikker på, at vi finder en form at genoptage det på til foråret. Måske vi skal udvide med endnu flere stikveje. Mødetid klokken 17 passer meget dårligt for børnefamilierne, som der er flyttet en del af til på vores stikveje. Måske vi laver en søndag eftermiddag i december i håb om, at det passer bedre, så vi kan vise både de unge forældre og deres børn, hvor meget mere end fællessang, oplevelsen bidrager med, siger Bente Busk - mens en nabo på vejen hjem ud gennem haven efter fællessangen forsigtigt byder ind:

- Måske vi ligefrem igen kan få en vejfest op at stå.

Træer, terrasse og fuglesang danner rammen om fællessangen, hvor nabokorleder Bente Busk, tidligere leder af Bakkehuset, slår tonen an og akkompagnerer hver sang med en kort lille anekdote. Foto: Tom Laursen
Udendørs sang og spil med september-vind kræver klemmer til at holde noderne på plads. Foto: Tom Laursen