Bronze til ung gocart-kører

14-årige Mathias Ringgaard fik en tredjeplads til DM

25. oktober 2020, 13.02

Mathias Ringaard starter efter sommerferien i en ny klasse. Foto: Privat

GOCART 14-årige Mathias Ringgaard fra Ikast sluttede en flot gokartsæson af på hjemmebanen i Faurholt.

Han har hele året kørt i klassen Rotax mini, og har konstant været i top 3, med flere heatsejre undervejs.

Mathias sluttede DM finalen på en fin 3. plads og med finalens hurtigste omgangstid.

Det rakte til en samlet 3. plads, da regnskabet skulle gøres op efter de i alt fem kørte afdelinger.

Næste sæson rykker Mathias Ringgaard videre op i den noget større klasse, Rotax junior, som han allerede har prøvet kræfter med.

Mathias Ringgaard havde forud for Kart Vup Nord nået at træne tre gange inden løbet, og med 20 deltagere til start var målsætningen blot top 10.

Den fartglade midtjyde viste dog, at han hurtigt kan finde rytmen i den nye klasse, og sluttede træningen som hurtigste mand.

Desværre bød tidtagningen og to- af de tre heats på motorproblemer, og Mathias sluttede finaleheatet som nr. 8.

Nu venter et vinterhalvår med træning og optimering af gokarten, inden det går løs igen til foråret.