DET ER DIT VALG - KV21

Læserbrev: Erhvervslivet må tage ansvar for mangel på lærlinge- og elevpladser

7. oktober 2021, 08.23

Joan Højlund. Foto: Privatfoto

LÆSERBREV I dag mangler mere end 8000 lærlinge- og elevpladser rundt i Danmark.

Erhvervslivet mangler faglært arbejdskraft.

Danmark har behov for faglært arbejdskraft. Det samme har Ikast- Brande Kommune.

I kommunen er der 10 procent af indbyggerne mellem 18 og 25 år på offentlig forsørgelse.

Erhvervsliv vær med til at ansætte lærlinge og elever, således, at konkurrenceevnen bliver bedre, og vi hjælper alle med at fastholde sit arbejde.

Erhvervsliv, der er arbejdskraft i Danmark, som kan varetage det arbejde, der er. Lad være med at ansætte udenlandsk arbejdskraft, vær i stedet for med til at uddanne den arbejdskraft, vi har. Samt vær med til, at vi kan bevare vores konkurrenceevne.

Har vi ikke faglært arbejdskraft, har vi svært ved at få nye arbejdspladser. Vi har svært ved at holde den økonomiske velfærd. Vores økonomi er meget afhængig af, at vi kan være attraktive og handlingsparate.

Faglært arbejdskraft, er med til at tiltrække nye arbejdsopgaver.

Faglært arbejdskraft og en faglært uddannelse er alfa og omega for vores samfund. Der er mangel på tømrer, murer, frisører, elektrikere med mere. Der er arbejde til alle, og brug for alle.

Vær med til at uddanne vores egne og dermed skabe gode muligheder for alle.