Hvad skal erhvervsområdet i Pårup hedde?

Udgivet:07. september 2018, 08.25

Læsetid:1 minut

5 år siden

PÅRUP I dag hedder erhvervsområdet - ligesom byen - Pårup, der med et å i navnet både kan være svært at udtale og skrive i internationale sammenhænge. Men hvad skal erhvervsområdet hedde?

Fra 5. til 19. september har både kommunens borgere, medarbejdere, politikere og erhvervslivet i Pårup mulighed for at byde ind med idéer til et nyt navn. Navnet skal relatere sig til erhverv, og skal både kunne siges og skrives internationalt. Det må være på max 50 anslag, og må ikke være det samme som andre områdenavne i Midtjylland.

Har du en idé, kan du sende den til Ikast-Brande Kommune på mail til: grundsalg@ikast-Brande.dk senest 19. september.

Den 3. oktober offentliggør Ikast-Brande Kommune det nye navn, som udvælges af borgmester Ib Lauritsen, Teknik- og stabsdirektør Kenneth Jensen, en repræsentant fra grundejerne i Pårup, og en fra grundsalg.