Bo Sand viceborgmester i en måned

8. juli 2018, 12.25

Dansk Folkepartis Simon Vanggaard Nielsen tager barsel i august for at være sammen med lille Ane. Foto: Laila Kempel

BYRÅD Byrådsmedlem Bo Sand Kristensen får mulighed for at kalde sig 1. viceborgmester - i en måneds tid.

Dansk Folkepartis ordfører, 1. viceborgmester Simon Vangaard, har søgt om og fået barselsorlov i august måned.

Og forleden godkendte byrådet, at Peder Fenger, der blev suppleant til byrådet ved sidste valg, træder ind i stedet for - mens byrådsmedlem Bo Sand Kristensen overtager posten som 1. viceborgmester i den måned.

Næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget Gert Bækgaard (V) indtræder i hvervet som formand, mens Simon Vanggaard er på barsel.

Peder Fenger overtager følgende hverv i august:

Medlem af Børne- og Undervisningsudvalget.

Medlem af Erhvervs-, Vækst- og Bosætningsudvalget.

Kredsrådet for Midt- og Vestjyllands Politi.

Valgbestyrelse ved folketingsvalg.

Valgbestyrelse ved kommunale valg.

KL's Repræsentantskab.

Samarbejdsforum for entreprenørskabsskolen.

Repræsentantskabet for Midttrafik.

Bo Sand Kristensen - viceborgmester i en måned