Kendt duo med lokale rødder

Lyngholm og Tang giver KMF-koncert i Den gl. Biograf i Engesvang

6. november 2020, 05.00

Sopran Birgit Lyngholm og piansten Ellen Tang har gået på gymnasium sammen i Ikast og har kendt hinanden siden de som 15-årige spillede klaver hos stadspianist Teddy Teirup. Foto: PR

ENGESVANG

Unikt sammenspil og musikalitet.

Sådan beskrives samarbejdet mellem sopranen Birgit Lyngholm og pianisten Ellen Tang.

De to har kendt hinanden, siden de var 15 år, har begge spillet klaver hos daværende stadspianist i Herniwng, Teddy Teirup, og har gået på Ikast Gymnasium og senere uddannet sig på konservatoriet.

Siden 2003 har de optrådt sammen som duo til koncerter over hele landet, og lørdag 7. november kan man opleve og høre dem i Den gl. Biograf i Engesvang ved en koncert, som er en del af den klassiske musikfestival, KMF 336.

Repertoiret bliver kendte toner fra musicals, operetter og opera, krydret med klassiske klaverstykker.