Nærdemokrati er en forudsætning for folkekirken

De lokale repræsentanter til provstiudvalg og stiftsråd er valgt. De sikrer den lokalt forankrede indflydelse på folkekirkens midler, drift og aktiviteter

1. september 2021, 12.42

Erling Østergaard er formand for menighedsrådet i Bording og Christianshede og medlem af provstiudvalget. Han mener, at den lokale medbestemmelse er meget vigtig. Foto: Privat

De fleste af os ved nogenlunde, hvad et menighedsråd er. Til gengæld vækker begreberne ”provstiudvalg” og ”stiftsråd” nok ikke helt så meget genklang. Men de er også en del af folkekirkens nærdemokrati.

I forrige uge blev der valgt lokale repræsentanter til provstiudvalget og stiftsrådet. Valgkampen har ikke fyldt meget i gadebilledet, for det er de lokale menighedsråd, der vælger, hvem der skal repræsentere lokalområdet i udvalget og rådet. Da menighedsrådet er direkte folkevalgt blandt folkekirkens medlemmer, er provstiudvalg og stiftsråd også demokratiske størrelser.

Administrerer provstiets midler

Provstiudvalget vælges af de 24 sogne i Ikast-Brande Provsti, som dækker Ikast-Brande Kommune og den nordlige del af Silkeborg Kommune. Det er provstiet, der administrerer alle de midler, der kommer ind fra kirkeskatten fra de omkring 45.000 folkekirkemedlemmer i provstiet. Langt de fleste penge går til provstiets bidrag til stat og stift, til lønninger af kirkernes medarbejdere og til drift og vedligehold af kirker, sognehuse og præsteboliger, men provstiudvalget har direkte indflydelse på ganske store beløb til fællesaktiviteter og større projekter rundt i provstiet. Provstiudvalgets budget er i år i alt på godt 47 millioner kroner for kirkerne i Ikast-Brande-området og 18,8 millioner kroner for kirkerne nord for Silkeborg.

Kirken skal ikke drives ovenfra

Erling Østergaard fra Bording er et af de syv folkevalgte medlemmer af provstiudvalget, som formelt tiltræder 1. december og er valgt for de kommende fire år. Han mener, at den demokratiske styring af folkekirken blandt andet gennem provstiudvalget er meget vigtig for kirken.

- Jeg mener ikke, at kirken skal drives ovenfra. Det lokale sogn skal være medbestemmende og have indflydelse på, hvad der sker lokalt. Det gælder blandt andet for driften af kirkegården, hvor jeg synes, at vi for eksempel i Bording skal være med til at bestemme, hvordan den lokale kirkegård bliver drevet, siger Erling Østergaard.

Indflydelse på aktiviteterne

Erling Østergaard er også med til at gøre den lokale indflydelse gældende, når provstiet sætter gang i større bygge- og renoveringsopgaver ved kirkens bygninger. Men provstiudvalget har også stor indflydelse på kirkelige aktiviteter som for eksempel diakonipræstens arbejde i Ikast-Brande Kommune. Diakonipræsten er i samarbejde med kommunen aflønnet af provstiet – med godkendelse fra provstiudvalget. På den måde kan provstiudvalget være med til direkte at præge kirkens liv og aktiviteter over hele provstiet.

- Vi er gennem provstiudvalget med til at sørge for, at midlerne bliver delt ligeligt ud til alle sogne i provstiet, selv om vi selvfølgelig også bliver nødt til at prioritere blandt de ønsker, der kommer fra menighedsrådene, siger Erling Østergaard, der ud over at være medlem af provstiudvalget også er formand for menighedsrådet i Bording og Christianshede sogne.

Bringer viden med hjem

Anne Lisbeth Jepsen fra Ikast er også aktiv i kirkens demokrati. Hun er medlem menighedsrådet i Ikast og er netop blevet genvalgt til stiftsrådet, der består af repræsentanter fra alle 11 provstier i Viborg Stift. Stiftsrådets indflydelse er hovedsageligt på de rammer, der lægges for livet i kirkerne – også i Ikast. Stiftsrådet nedsætter blandt andet fagudvalg, der udvikler nye tanker om undervisning, gudstjeneste, arbejdsmiljø og meget andet. Udvalgenes viden og resultater bliver stillet til rådighed for stiftets menighedsråd.

- Jeg synes, det er et meget interessant arbejde at være med i. Jeg indgår som en brik i en større sammenhæng, og på den måde kan jeg være med til at bringe forståelse, perspektiv og viden med hjem til det lokale arbejde, siger Anne Lisbeth Jepsen.

Demokrati er en forudsætning for dialog

For hende er folkekirkens demokratiske lag en forudsætning for, at kirken fungerer, fordi demokratiet skaber dialog og samspil mellem folkevalgte og professionelle. For det er i den dialog, at det lokale engagement opstår, understreger Anne Lisbeth Jepsen.

- Vi ville ikke kunne skabe et lokalt engagement uden de folkevalgte led. Og folkekirken ville ikke kunne eksistere uden det lokale engagement, siger hun.

FAKTA:

Folkestyret i folkekirken

Menighedsrådet

Folkekirkemedlemmerne i et sogn har stemmeret til menighedsrådsvalget.

Menighedsrådets størrelse afhænger af sognets størrelse.

Menighedsrådet administrerer det lokale sogns budget, er arbejdsgivere for kirkens medarbejdere (undtagen præsten), fører tilsyn med kirkens bygninger og planlægger lokale aktiviteter.

Provstiudvalget

Provstiudvalget består af provsten, en repræsentant for provstiets præster og fire til otte valgte medlemmer.

Medlemmerne vælges af menighedsrådene i provstiet.

Provstiudvalget administrerer sognenes samlede budget og fordeler penge til sognene. Derudover administrerer provstiudvalget også fælles midler til større bygge- og renoveringsprojekter og til fælles aktiviteter i provstiet.

Stiftsrådet

Stiftsrådet består af biskoppen, domprovsten, tre repræsentanter for stiftets præster og en repræsentant for stiftets provster. Derudover vælges der en menighedsrepræsentant fra hvert provsti.

Menighedsrepræsentanterne vælges af menighedsrådene i stiftet.

Stiftsrådet skal understøtte det lokale kirkelige liv og rådgive biskoppen i kirkelige spørgsmål.

Stiftsrådet kan nedsætte fagudvalg, der arbejder med fællesprojekter i stiftet.

Stiftsrådet bestyrer stiftsmidlerne, som de enkelte sogne betaler til stiftet.

Anne Lisbeth Jepsen er medlem af menighedsrådet i Ikast og af stiftsrådet i Viborg Stift. Hun ser det lokale engagement som en forudsætning for folkekirken. Foto: privat