Uheld nord for Brande: To biler stødte sammen i vejkryds

1. april 2020, 11.51

Foto: Henrik Ole Jensen

BRANDE Tirsdag morgen stødte to biler sammen i krydset Dørslundvej og Fasterholtvej nord for Brande.

En 51-årig mand fra Brande kom ifølge politiet kørende ad nordvest på Dørslundvej og skulle ud på Fasterholtvej.

Han overholdt ikke sin vigepligt, og hans bil stødte sammen med en varebil, der blev ført af en 45-årig mand fra Brædstrup.

Politiet oplyser, at der ikke skete personskade ved uheldet.