KIRKE Af sognepræst Kent Kjær Andersen
Sommeren er ved at gå på hæld og har vel gjort det siden midten af skolernes sommerferie. Nætterne er blevet koldere, og regnvejrsdagene fylder mere end dage med sol. Sådan går det jo. Det er årstiderne, der skifter, året der går, og vi er jo vant til det. Alligevel kan vejret altid fylde os lidt med bekymring eller stort tankeforbrug. Bliver det regnvejr til tante Yrsas fødselsdag? Skal jeg tage en ekstra trøje med? Har børnene regntøj til SFO? Måske det fylder én med større bekymringer, når snakken falder på fremtiden. Klimaforandringer, økonomi, familieliv. Hvordan skal vi overleve kriser, udfordringer, og de bekymringer de skaber?
På søndag hører vi i kirken Jesus fortælle os, at vi er meget mere værd end spurve. De små fugle som hopper rundt og spiser brødkrummer på vores foderbræt om vinteren, og ellers gemmer sig i bøgebusken resten af tiden. Selv dem sørger Gud for, siger Jesus. Jesus vil vise os Guds omsorg for os. Vise os, at vi ikke har grund til at bekymre os, når vi er hos Gud. Han har omsorg for os, hjælper os på vej. Han kalder os sine børn. Selvfølgelig elsker Gud os mere end en lille brun fugl. Men hvordan kommer vi så til at bekymre os mindre?
Det ved jeg ikke, om det gør. Det burde det nok. Jesus fortæller os, at vi i stedet for at sidde og bekymre os i stedet skulle søge Gud. Og det kan jo være det faktisk hjælper, hvis du søger Gud i stedet for dine bekymringer. At du fortæller Gud om, hvad der bekymrer dig. Måske det ikke afhjælper hvad du bekymrer dig om, men Gud kan lette din bekymring, din frygt. Fortæl ham om det!