75 år: Musikmanden elsker mennesker og det sociale »sangvær«

Aage Christiansen, tidligere lektor i musik på Ikast-Brande Gymnasium, korleder, koncert-arrangør og operaelsker, fylder 75 år, fredag 30. juli

25. juli 2021, 10.06

Aage Christiansen fra Ikast fylder fredag 30. juli, 75 år. Han puster ud i sofaen efter et par uger med ferierende børnebørn i hjemmet i Ikast. Foto: Henrik Ole Jensen

IKAST Stuegulvet flyder med legetøj. Sutteflasken til dukkebarnet, et mekanisk klaver med batterier, der kører på sidste vers, bløde bamser og »levervoks« på sofabordet.

I sofaen sidder den snart 75-årige Aage Christiansen og kigger næsten opgivende ud over virvaret.

Skuldrene falder et par centimeter og vejret trækkes godt ned i maven. Nøjagtigt, som han gennem årtier har lært sine elever på det lokale gymnasium, er vigtigt for at kunne synge af karsken bælg.

Den ellers habile bas-sanger bryder ikke ud i sang, men drager i stedet et lettelsens suk, da hustruen Hanna serverer ham en kop dampende varm kaffe. Han har netop sendt børn og børnebørn afsted efter 14 dages ferieophold, og erkender ærligt, at han da næsten havde glemt sin aftale med avisen i anledning af 75-årsfødselsdagen 30. juli.

- Vi har fire børnebørn, og det er vigtigt, at de lærer hinanden at kende og har oplevelser sammen.

Mennesker og sang

Aage Christiansen er vant til at have travlt, og elsker at have mennesker omkring sig.

Det handler om socialt »sangvær« - ja skriv du bare det, siger Aage Christiansen, der for en kort stund smager på ordet. Han sagde rent faktisk samvær, da journalisten af ren ønsketænkning, bad ham gentage sætningen i håb om, at han på vanlig finurlig vis havde udtænkt et nyt ord »Sangvær«.

Præcist som dengang det finurlige navn på koret »Den Totale Dekadence« opstod i forbindelse med, at Aage Christiansen underviste et hold HF-studerende på aftenhold i den tonale kandence.

Aage Christiansen elsker nemlig de menneskelige relationer, der opstår, når man i fællesskab bruger musikken som det væsentlige og kreative element.

Det har han og hustruen, Hanna, praktiseret gennem årtier, siden de i sommeren 1973 flyttede til Ikast og begyndte at dele ud af og inddrage lokalbefolkningen i deres musikinteresser.

Aage Christiansen var netop blevet ansat på det nyåbnede Ikast Gymnasium. Han og hustruen har delt ud af deres kærlighed for musik over hele det midtjyske.

Badeværelses-sangere

Om det er ambitiøse operaprojekter i Skjern, friluftsforestillinger i Thorning, musical i Kongrescentret i Herning, korarbejde i både Herning og Ikast og selvfølgelig de mange opsætninger med gymnasieeleverne i Ikast, så formår Aage Christiansen at få ganske almindelige badeværelses-sangere til at træde ud af komfortzonen og levere ud over rampen, når de står på scenen.

- Man behøver ikke at have et sangtalent eller være professionel for at nyde musikken og samværet, siger Aage Christiansen, der dog har et mantra, som altid skal overholdes.

Man skal udtale ordene rigtigt og huske endelserne. Selvom en tekst synges, så er der ingen endelser, der skal sluges eller mumles ... der skal tales og synges tydelig ...T.

Og har man problemer med at få mimikken eller skuespillet til at fungere, så er den ellers korrekte mand ikke bleg for at tage et spring på scenen og helt personligt demonstrere, hvad det er, der skal til.

Utallige gange har han hevet sig i håret, rystet på hovedet og har haft bange anelser, når gymnasieeleverne er i gang med at forberede den årlige musical, som allerede fra begyndelsen tilbage i 1980’erne, fik så høj en barre, at det vil være en fornærmelse at antyde ordet skoleforestilling.

Den grå eminence

Det er flere år siden, at han stoppede sit aktive virke på gymnasiet, men Aage Christiansen kunne slet ikke lade være med - at være med, så derfor havde han i flere år stadig en aktiv rolle som blandt andet instruktør, når tingene strammede til op til premieren. Det har han dog langsomt trukket sig fra, for som han siger:

- Jeg vil ikke vil være den gamle fremmede mand, der møder op og blander sig. De nye studerende kender hverken mig eller forhistorierne, derfor duer det ikke mere. Til gengæld glæder jeg mig over, at jeg kan være aktiv i kulissen og være med til at fundraise, og gøre det muligt at gennemføre de årlige musikforestillinger, siger fødselslaren.

- Hvis man kan stå på en scene og overskride sine grænser ved at skulle lave skuespil og måske synge solo, så har man bevist, at man kan meget mere end man selv tror, siger han.

Han er ligeledes aktiv i den klassiske musikfestival KMF i Herning-Ikast området og har fortsat også en finger eller to med når talentkonkurrencen Unge Sangere på 25. år inviterer unge med interesse for klassisk og musicalsang til Ikast til flere dages workshop og undervisning.

Får stadig gåsehud

Aage Christiansen elsker opera, men har også altid følt det som en pligt at forsøge at involvere sig i de mennesker, han arbejder med.

- Jeg har altid forsøgt at gribe dem, jeg samarbejder med og finde noget, der er relevant for dem i forhold til, hvad jeg udsætter dem for, siger Aage Christiansen.

Et af de helt store øjeblikke for den gamle musiklærer var da 1300 tidligere gymnasieelever deltog i indvielse af Quben og skolens 40-årsjubilæum i 2013

- Vi gjorde Mads Doss til noget alle elever skulle kunne synge. Jeg får stadig gåsehud ved at tænke tilbage på, hvor stort det var at stå der midt i det hele og opleve hundredevis af tidligere elever synge trestemmigt. Det var stort, siger Aage Christiansen.

Han kommer selv fra en musikalsk familie og et hjem med klaver, hvor det var naturligt at få undervisning.

- Jeg sang rent og var habil på klaveret, men det stod ikke i kortene, at det var musik, der skulle blive min levevej, siger Aage Christiansen, og indrømmer samtidig, at det har været en fornøjelse at have musikken med sig.

En anden stor oplevelse var da Atlantis-komponisten Peter Spies skrev en helt ny musical og bad Ikast-Brande Gymnasium om at stå for uropførelsen.

- Der er så mange oplevelser, der varer for livet, siger den forhenværende musik-lektor.

Han fylder fortsat sit liv med musik. Han går gerne i operaen og teatret, og når ryggen ikke værker, så vil han også gerne passe sin parcelhushave.

Fødselsdagen fejrer han med sine børn og børnebørn og ønsker sig mest af alt et godt helbred. Efter corona-nedlukningen glæder han sig også rigtig meget til at være sammen med mennesker og nyde »sangværet« og et glas vin.

Aage Christiansen kan slet ikke lade være med at fylde sit liv med mennesker og »sangvær«. Foto: Henrik Ole Jensen
Når tiden og ryggen tillader det, så sætter den 75-årige Aage Christiansen pris på at ordne sin parcelhushave. Foto: Henrik Ole Jensen